En ting ad gangen

Sol og sommer... og måske også lidt afslapning. For det er der nok mange, der trænger til. I hvertfald møder jeg mange, som sukker efter ferie.
Når den så kommer er der næsten lige så mange, som fylder dagene med aktiviteter og to-do punkter fra morgen til aften. Jeg ved, hvordan det er, for jeg har ofte gjort det selv.
I denne sommer vil jeg derfor øve mig i at gøre en ting ad gangen. Øve mig i at tingene går langsomt, og i at nyde lige præcis det jeg har gang i nu. Fx vil jeg nyde at strikke og uden at se tv eller lige lytte til podcasts samtidig.
Måske vil jeg opleve mig selv på en ny måde, når tempoet er et andet.

Slow living - hvornår?

Jeg tror, at rigtig mange mennesker godt ved, at de ville både fysisk og psykisk ville have godt af at leve lidt langsommere. Det er bare ikke altid lige til at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre. For der er jo ting, som skal nås og gøres. Og så er der alle de ting, som vi måske slet ikke har lyst til at opgive...
Fx er det med at være virksom er faktisk noget jeg trives med.

Men slow living behøver ikke være alt eller intet. Du kan sagtens vælge slow living til i bestemte tidsrum - og leve dit "normale" liv resten af tiden.

I mange år har jeg stået op før min familie (og ja - jeg er et A-menneske, så det er ikke så svært) og har skabt mig rolige stunder, før dagen for alvor gik igang. Det er her, hvor jeg siddende i min sofa med en kop kaffe har tid til at kigge ud af vinduet. Måske opdager jeg skyernes bevægelse over himlen. Måske hvordan havens planter langsomt vokser frem - eller langsomt mister bladene. Det er en tid, hvor jeg selv bestemmer tempo og indhold. Hvor jeg har ro omkring mig (altså ikke sociale medier, tv eller lign.), og hvor tanker derfor kan dukker frem og flyve væk igen uden at være del af en større plan.

Slow living kan også være gåture efter arbejde, som ikke handler om puls eller distance, men bare om at komme lidt væk fra alt det, vi ellers skal og nyde øjeblikket.
Eller som eleverne på min efterskole elsker at gøre, når bare der er den mindste smule sol - at smide sig på et tæppe på græsset sammen med gode kammerater og lave absolut ingenting. Det betyder ikke, at eleverne på nogen måde er dovne (faktisk tværtimod), men de har husket glæden ved dette "ingenting".

Faktisk tror jeg at de fleste menneskers dagligdag giver mulighed for denne slags pauser - hvis vi bare er interesseret i at finde dem. Og når vi tager os tiden til at tage det roligt og sætte tempoet ned og bare være, så tror jeg også, at vi møder os selv og andre med mere overskud og venlighed.

Når tiden flyder...alle steder hen.

Min vinterferie er nu veloverstået - og det har været en hel fantastisk én af slagsen.
Jeg har nemlig ikke haft nogle planer.

I min hverdag er jeg meget struktureret og disciplineret. Jeg sætter mål - både små og store og arbejder flittigt for at nå dem. Alt dette passer rigtigt godt til, hvordan jeg kan lide at fungere i min hverdag.

Men når jeg har fri... så elsker jeg at lade tiden flyde - alle mulige steder hen.
I min ferie lægger jeg uret og lader tiden komme af sig selv.
Jeg står op, når jeg er udhvilet.
Jeg spiser, når jeg er sulten.
Og jeg fylder mine dage med lige præcis det, der falder mig ind. Klokkeslet bliver uinteressante.

Tiden fyldes med krea-projekter, bøger, film, latter, gode samtaler med dem, der har betydning for mig og dertil kommer en masse gåture, hvor solen har mulighed for at skinne på min vej - og på mig.
Tiden flyder simpelthen på den skønnest måde. Ikke så den forsvinder og efterlader mig med følelsen af at være blevet snydt. Den flyder på sådan en måde, at der er plads til alle mulige forskellige ideer, den flyder så jeg glemmer den - og pludselig opdage den igen, når sulten eller søvnen kalder.

Den tid der nu er gået, siden jeg startede min ferie - har flydt så meget, at den har fyldt alle mine tanke op. Jeg har en masse glæde og overskud, som jeg nu er klar til at dele videre ud af. Ene og alene fordi jeg lod tiden flyde.

Find lysglimtene i din hverdag

Mange af de jobs, jeg har haft gennem mange år, har budt på travlhed - og en hel del af den... Samtidig har jeg haft et ligeså travlt fritidsliv.

Og jeg har været vild med begge dele - for det meste.

For én af de bagsider der er ved at have meget travlt, er at overskuddet og forståelsen for andre ofte svinder ind i takt med, at det ydre travlhedspres øges...

Og for mig har det ofte betydet, at jeg ikke helt levede på den måde, jeg virkelig ønskede og heller ikke udlevede de værdier, jeg gerne ville. Jeg har simpelthen ofte været under et for stort pres til helt at agere, som jeg ønskede.

Når man, som jeg, oplever det med sig selv, så er det på tide at stoppe op... trække vejret og tage det mere roligt. Men det er nemmere sagt en gjort. 

Jeg er sikker på, at mange der har stået i samme situation som jeg, også lige som mig har læst eller hørt en masse om, hvordan vi lige kunne få mere overskud og ro i vores liv. Det er bare ikke altid sådan lige til at stoppe op, når man føler, at det hele går lidt for hurtigt - og når det måske virker en lille smule uoverskueligt at springe af i farten.

Derfor er mit bedste råd til en mere rolig hverdag - at gå efter de små lysglimt. Dem du kan opleve, når du fx

• går en lille tur
• tager en pause hvor du bare kigger ud af vinduet
• tillader dig selv bare at falde i stave
•  stopper op og nyder naturen omkring dig

Når du begynder at lede efter de små lysende huller, så vil du opdage, at du faktisk har en masse af dem lige omkring dig.

Tiden er din ven.

Travlhed er blevet en integreret del af vores liv  i en så høj grad, at vi ofte slet ikke tænker over det... Det er noget, vi lærer vores børn, fra de er ganske små - at de skal skynde sig.
Og et af resultaterne er, at vi alle (selv forholdvis små børn) omtaler sig selv som stresset, når vi føler at vi ikke kan nå vores program og forventninger.

Jeg skal endelig ikke pudse glorien. For jeg har ofte svært ved ikke at have gang i en masse ting - samtidig. Jeg er meget sjældent den første, der forlader arbejdspladsen om eftermiddagen. Og jeg har igennem mange år haft et fritidsliv fyldt med aktiviteter.

Men tiden brugt i ro, i selskab med mig selv eller mine nærmeste og i forglemmelse af netop tiden selv er der, hvor jeg er allermest mig selv. Hvor jeg lader op og mærker efter.
Selvom jeg nyder at være omgivet af mennesker og at samtale med andre, så siger jeg ofte, at "jeg er venligere og sødere, når jeg får pauser". 

Jeg tror, at vi skal ændre vores fokus fra travlhed til stilhed. Og for at kunne gøre det en del af vores liv, må vi også ændre den måde, vi omtaler det på.
Hvis vi virkelig ønsker stilhed, ro og tid til os selv (og det er helt i orden, hvis nogle ikke gør), så skal vi holde op med at idoliser travle mennesker. Vi skal i stedet tale om det, vi selv ønsker at opnå - ikke som et kompromis eller et tab - men som en gevinst i vores liv på alle områder.

Pauser danner rammer.

Det er mellemrummene, der gør at vi kan få øje på hver enkelt blad på trænerne kroner. Og det er pauserne mellem tonerne, der skabe musikken.

Så det vi ofte ser som ingenting, eller noget uden større betydning er netop med til at skabe rammerne om vores liv.

Prøv at lægge mærke til, hvad pauser i din dag eller i dit liv gør for din oplevelse af indholdet...

Magelig sommer

Ferien er egentlig slut for mit vedkommende - men weekenden har dog forlænget feriefølelsen er smule.

Min ferie har udover en masse praktiske opgaver være dejlig magelig og behagelig.
Den har bestået af en masse hygge med mine nærmeste og med mennesker, som har betydning for mig. 
Den har bestået af læsning og kreative hygge projekter.
Den har bestået af hvile, latter og sjove oplevelser.

Og bedst af alt har det hele foregået i et stille og roligt tempo. Et tempo hvor kroppen, tankerne og sjælen har kunnet følge med. 
Jeg har måske ikke oplevet mange nye og revolutionerende ting, men jeg har oplevet mig selv på en super skøn måde, hvor jeg er kommet tættere på, hvad der har betydning for mig nu.

Der sker noget ganske særlig med os, når vi skruer ned for tempoet og op for nærværet - både til os selv og andre...

En blandt mange.

Ofte melder jeg mig til at stå i spidsen for projekter og påtager mig gerne ansvaret - også selvom det handler om noget, jeg ikke har prøvet før. Og jeg nyder det!
Ikke mindst det jeg lærer gennem ansvaret og måden, det udvikler mig på.

Men det kan også blive anstrengende altid at være den med ansvaret...

Derfor er det gennem det sidste år blevet mere og mere vigtig for mig, at “bare” være en blandt mange - en i mængden.
Her til aften var jeg fx sammen med tre andre skønne, kreative, sjove kloge og interessante kvinder. Vi har talt om alvorlige ting, og vi har grint af livets mærkværdigheder.
Vi var ligeværdige og bød ind med det, vi nu lige havde i øjeblikket. Det var uforpligtende, nemt og ligetil...

Nogle gange er det mest udviklende bare at være sig selv...

Overspringshandlingernes lyksagligheder.

Min søn har indledt sin læseferie, og til trods for at han på mange måder er fuldstændig teenage-agtig (hvilket egentlig er i orden, når nu han er teenager), så har han alligevel kastet sig over læsningen og forbedredelsen til afgangsprøverne.

Da jeg kom hjem fra arbejde i dag, spurgte jeg nysgerrigt ind til, hvordan læsningen var gået. Og det var gået OK, kunne han bekræfte. Men der havde også været forskellige overspringshandlinger i løbet af dagen...

Det fik mig til at tænke på alle de gange, hvor jeg er blevet ledt ud af overspringshandlingernes sti. Og alle de gange, hvor jeg har lovet mig selv, at næste gang skulle jeg nok tage mig mere sammen...

Men er det egentlig så slemt, at vi vover os ud på den slags afveje?

For det er jo ofte der, hvor jeg har fået tænkt gode tanker, kommet væk fra skærmen og har fået nye input og derfor pludselig er kommet frem til gode løsninger og lign.
Overspringshandlinger (i begrænset mængder) kan være med til at udvikle nye ideer, give ro til hovedet, få nyt perspektiv og meget mere.

Jeg tror, at vores overspringshandlinger kan bringe “gaver” med sig.

I stilheden bliver samtaler til...

De samtaler, der har rørt mig mest, er skabt sammen med andre, som har haft roen og modet til at være i det stille sammen med mig.

Når vi har fundet frem til emner, som har betydning for os begge, og når spørsmål stilles langsomt og eftertænksomt og bliver efterfulgt af lange pauser, der giver plads til, at mulige svar kan finde op til overfladen evt. prøves af inden, der atter er tid til at gå nye veje.

Sådanne samtaler rummer sandheder, sider af mig selv og en styrke, som jeg ikke finder i den almindelige hverdag.

I dag har jeg ikke udrettet noget...

Jeg har måske ikke fået udrettet så meget i dag. Det er ikke sådan, at nogen som helst ud fra vil kunne se en progression i dag - altså lige udover de mail, der er slettet fra min mailboks, fordi de bare indeholdte reklamer...

Til gengæld har jeg tænkt en masse. Talt med andre om det jeg tænkte - og har så tænkt videre.
Der er helt klart nogle ting, jeg forstår bedre nu - men ikke rigtig på nogen revolutionerende måde. Bare på en sådan måske-er-jeg-blevet-klogere-på-noget-jeg-måske-engang-kan-bruge-måde...

Og hvilken rolle indtager jeg så i et moderne effektivt præstationssamfund, når jeg nu ikke har bidraget... Er der hovedet plads til denne form for ineffektiv indre “måske-udvikling”.

Ja, det håber jeg så sandelig. Jeg håber, at vi tager os tiden til at være og vokse i eget tempo. At pauser fra præstationer og mål kan blive hyldet. Og at vi husker at rose os selv for det.

Real life blogging.

Den sidste uge har jeg tilbragt sammen med en masse interessante mennesker. Dagene og aftnerne er blevet brugt til inspirerende samtaler om emner, der har betydning for mig. 

Samtalerne har givet mig indsigter, som skabt en større forståelse af verdenssyn og intentioner.

Jeg er blevet beriget og har ligeledes prøvet at berige andre med det, jeg har at give. En god ven sammenlignede det med mine daglige bloggerier - bare i en “real life” udgave.

Og der sker virkelig noget, når vi prøver at berige hinanden gennem helt almindelig gammeldags samtaler. Samtaler, hvor vi kigger hinanden i øjnene, giver tid til at lytte og tid til at finde svar, der kan skabe mening for os selv og andre. 

Så selvom jeg elsker at reflektere over livet og vores menneskelige samspil i stilhed og på skrift - så sker der altså noget for mig ganske magisk, når jeg er samtaler med andre.

Langsomt og smukt.

Hvor har jeg haft travlt i mit liv. Travlt med at vise, at jeg kunne noget - duede til noget. Travlt med at blive færdig med uddannelse, bøger og projekter. Travlt med at nå til det næste stop på rejsen, i karrieren eller i livet. Travlt med at leve.
Og jeg har elsket det - og har været stolt af det.

Jeg er mange gange blevet spurgt om, hvordan jeg dog har nået alt det, som jeg har. Et spørgsmål som har gjort mig stolt. For jeg ved godt, at jeg er effektiv, vedholdende og arbejdsom. Det er derfor, jeg når så meget. Det er der jo egentlig ikke noget galt i.
Men nogle gange skal jeg (og alle andre) måske stoppe op - og tag en slapper...

Vi skal nemlig ikke bare skyndes os gennem livet, vi skal give os selv tid til at tage omveje, udforske og opdage alt det, som også ligger og venter på os lige her og nu. At være langsom og at leve langsomt kan være uendeligt smukt ikke mindst fordi, at vi meget bedre kan mærke os selv (på godt og ondt), når tempoet skrues ned.

Selvom der stadig er så meget, jeg vil nå og gøre, så skal det altså foregå i et andet tempo. Jeg skal kunne mærke det. Og det er ikke nemt, hvis livet drøner af sted med 180 km/t.
At have stille morgener med tid til kaffe, siddende morgenmad og en måske en samtale med familien virker så meget mere tiltrækkende, end at nå endnu et projekt, der kan imponere mine omgivelser.

Måske har du så ikke tid til at vente på min nye langsommelighed - det er også helt i orden. For det har mit liv...

Store pauser til de små.

Mange børn har et temmeligt heftigt og tætpakket program allerede fra de er ganske små. Tidligt op, aktiviteter sammen med en masse andre børn i løbet af dagen og derefter sent hjem. Hjemme bliver tiden før aftensmaden ofte fyldt ud med skæmtid, så de lige så hårdtpresset forældre kan nå nogle af de huslige pligter. Weekender og ferier er fyldt med oplevelser, aktiviteter og måske lidt mere skærmtid.
Men de små poders liv folder sig også ud i deres pauser. De har brug for store og lange pauser.

Pauser til at kede sig. Kigge ud af vinduet. Til at undre sig.
Så hjælp dit barn til flere pauser og langsomme øjeblikke.

Det er i pauserne livet folder sig ud.

Når du kigger på et træs mange blade, kan du kun se dem fordi, der også er huller imellem...
Altså træets frodige skønhed kommer kun til sit ret pga. det ingenting, der er mellem blade og grene.

Sådan er det også med vores liv. Selvom vi kan fylde en masse spændende indhold ind i vores hverdage og ferier, som har stor betydning for dem, vi er, og det vi vil med vores liv - så formes vores liv i høj grad også af de pauser, der er mellem indholdet.

Uden pauserne ville aktiviteterne være en lang smøre, som ikke ville kunne skelnes fra hinanden. Og uden pauserne ville vi ikke have mulighed for at mærke betydningen af aktiviteterne.
Det er på mange måder i pauserne, at vores liv folder sig ud. Det er her, vi kan samle tanker, ideer og energi. Tomrummet kan fylde os med en kraft, som selv de bedste oplevelser og situationer ikke kan hamle op med. Og ligesom med træets blade, så træder kvaliteten og meningen med vores liv også tydeligere frem i det ingenting, der er mellem alt det, vi skal og vil.

Stille søndag.

I følge kristendommen er søndagen hviledag - og nytårsaften anbefalede dronningen, at vi huskede at gøre unyttige ting.

Selvom jeg egentlig ikke synes, at vi skal gøre noget bare fordi, nogle andre siger det, så er jeg alligevel vild med ideen om en stille søndag med afslapning og unyttige aktiviteter.

Jeg tror på, at vi i vores travle verden og travle hverdag skal slappe meget mere af og dyrke det unyttige.
God fornøjelse til jer alle.

Hvad er kalenderen fyldt med?

Mange af os har så travlt med at have travlt. Ikke kun for at være produktive, men fordi vi har puttet alt for mange ting ind i vores liv og vores kalendere.
Ting, som nok giver os glæde og som bevidst er valgt til - men som også presser os, fordi der er alt for mange af dem.

I 2016 havde jeg et “Nej-år”... dvs. at jeg som udgangspunkt sagde nej til nye ting. For kalenderen var allerede fyldt op med en masse gode aftaler. Når jeg så sagde ja til noget nyt, var det efter lange overvejelser om, hvorvidt jeg havde tid og overskud til det.
Det gav luft i kalenderen og plads i mit liv til... mig!

Siden da er jeg desværre faldet lidt tilbage i min gamle vane med at sige ja, før jeg egentlig har overvejet om, jeg har tiden og overskuddet. Det er et spørgsmål om prioritering, har jeg bildt mig selv ind. Selvom jeg godt ved, at det ikke kan forenkles så nemt. Jeg er sikker på, at mange af jer har det på samme måde.

Så måske er det på tide at rydde op og rydde ud... i aftaler og forpligtelser (ikke mindst dem vi har presset ned over os selv). Gå kalenderen igennem og find ud af om alle de aftaler du har lavet skal blive eller om du skal sige fra. Giver det dig mening og energi at holde fast i de forpligtelser, der fylder, eller skal de ud? Det kunne åbne op for et anderledes liv.

Hvad betyder tid for dig?

Nogle gange synes vi, at tiden løber afsted, mens vi andre gange synes, at den snegle sig og trækkes i langdrag.
Tid er egentlig en underlig størrelse... vi kan måle den, men ikke dens betydningen. Men måske kan tiden måles i forhold til dens betydning for os...

Jeg har levet fuldt ud i øjeblikket, som var så intense, at de tog pusten fra mig. Jeg har fyldt tiden med det der gav mening for mig og med de mennesker, som har størst værdi for mig. Og jeg har oplevet timer bevæge sig ganske langsomt gennem dage, som jeg slet ikke kan skelne fra hinanden.

Tiden har kun den betydning, vi giver den - alt efter den værdi vi putter ind i vores minutter, dage og år. Tiden har ikke sammen betydning for dig, som den har for mig - for vi kan aldrig tillægge den ens værdi.

Nu nærmere juletiden sig, hvad den får af betydning for dig, bestemmer du helt selv. Men jeg håber, at du vil overveje, hvilken værdi du vil give til tiden.

Giv mig lige et øjeblik

I nærheden af mit hjem er der en tidligere jernbane, som nu er lavet om til en sti. Stien løber bl.a. på toppen af høje skrænter og skærer sig igennem boligområder, hvor jeg kan se huse og haver m.m. fra en helt anden vinkel end ellers.
Det minder mig om, at når jeg stiller mig steder, hvor jeg har udsyn, så giver det ro og overblik.

Jeg bruger mine gåture på jernbanestien til at minde mig om, hvad der bl.a. skal til for at få ro og overblik ind i min hverdag.

Men nu har jeg ikke sådan et højt sted på min arbejdsplads, som kan give udsyn over hele organisationen. Men det kan pauser til gengæld.
Når jeg trækker mig lidt tilbage og giver mig selv øjeblikke til eftertænksomhed hjælper det mig med at træffe bedre beslutninger, være mere rolig og have et overskud til mennesker og de ofte uventede situationer, som hverdagen også byder på.

Vi må ikke glemme at tage de øjeblikke i hverdagen. Det er dem, der giver os det, vi ofte sukker efter i hverdagen.

Kærligheden i at være langsom.

Forleden så jeg en reklame for en form for “maskine”, der lige kunne klare strygetøjet, men man fx sad og så TV. Og det fik mig til at tænke på, at der er noget, som vi har fået helt galt i halsen i vores måde at leve på.

Det er som om, vi skal skynde os igennem livet. Vi skal have overstået alle mulige praktiske ting, som der egentlig ligger meget kærlighed i. Rengøringen, vasketøjet og strygningen hænger tæt sammen med vores og vore nærmestes velbefindende. Og så synes vi bare det skal overstås hurtigst muligt...

Når jeg vasker og ordner mit, min mands og vores børns tøj, så gør jeg det med glæde og kærlighed. Det tager tid. Det kan være langsommeligt, men det er også en pause i min hverdag. En pause som bringe tid til refleksion og nye ideer. 

Og når vi i familien er fælles om disse gøremål, giver det tid til samtaler, som måske ikke bar opstået af sig selv. 

Der er så meget kærlighed i at leve langsomt. Både for en selv, men også for ens omgivelser. Og selvom jeg også synes, at jeg har mange gøremål i min hverdag, så jeg ikke for travlt til at pleje mig selv og mine nærmeste. Det sker bl.a. igennem strygning og rengøring.