Tiden er din ven.

Travlhed er blevet en integreret del af vores liv  i en så høj grad, at vi ofte slet ikke tænker over det... Det er noget, vi lærer vores børn, fra de er ganske små - at de skal skynde sig.
Og et af resultaterne er, at vi alle (selv forholdvis små børn) omtaler sig selv som stresset, når vi føler at vi ikke kan nå vores program og forventninger.

Jeg skal endelig ikke pudse glorien. For jeg har ofte svært ved ikke at have gang i en masse ting - samtidig. Jeg er meget sjældent den første, der forlader arbejdspladsen om eftermiddagen. Og jeg har igennem mange år haft et fritidsliv fyldt med aktiviteter.

Men tiden brugt i ro, i selskab med mig selv eller mine nærmeste og i forglemmelse af netop tiden selv er der, hvor jeg er allermest mig selv. Hvor jeg lader op og mærker efter.
Selvom jeg nyder at være omgivet af mennesker og at samtale med andre, så siger jeg ofte, at "jeg er venligere og sødere, når jeg får pauser". 

Jeg tror, at vi skal ændre vores fokus fra travlhed til stilhed. Og for at kunne gøre det en del af vores liv, må vi også ændre den måde, vi omtaler det på.
Hvis vi virkelig ønsker stilhed, ro og tid til os selv (og det er helt i orden, hvis nogle ikke gør), så skal vi holde op med at idoliser travle mennesker. Vi skal i stedet tale om det, vi selv ønsker at opnå - ikke som et kompromis eller et tab - men som en gevinst i vores liv på alle områder.

Langsomt og smukt.

Hvor har jeg haft travlt i mit liv. Travlt med at vise, at jeg kunne noget - duede til noget. Travlt med at blive færdig med uddannelse, bøger og projekter. Travlt med at nå til det næste stop på rejsen, i karrieren eller i livet. Travlt med at leve.
Og jeg har elsket det - og har været stolt af det.

Jeg er mange gange blevet spurgt om, hvordan jeg dog har nået alt det, som jeg har. Et spørgsmål som har gjort mig stolt. For jeg ved godt, at jeg er effektiv, vedholdende og arbejdsom. Det er derfor, jeg når så meget. Det er der jo egentlig ikke noget galt i.
Men nogle gange skal jeg (og alle andre) måske stoppe op - og tag en slapper...

Vi skal nemlig ikke bare skyndes os gennem livet, vi skal give os selv tid til at tage omveje, udforske og opdage alt det, som også ligger og venter på os lige her og nu. At være langsom og at leve langsomt kan være uendeligt smukt ikke mindst fordi, at vi meget bedre kan mærke os selv (på godt og ondt), når tempoet skrues ned.

Selvom der stadig er så meget, jeg vil nå og gøre, så skal det altså foregå i et andet tempo. Jeg skal kunne mærke det. Og det er ikke nemt, hvis livet drøner af sted med 180 km/t.
At have stille morgener med tid til kaffe, siddende morgenmad og en måske en samtale med familien virker så meget mere tiltrækkende, end at nå endnu et projekt, der kan imponere mine omgivelser.

Måske har du så ikke tid til at vente på min nye langsommelighed - det er også helt i orden. For det har mit liv...

Store pauser til de små.

Mange børn har et temmeligt heftigt og tætpakket program allerede fra de er ganske små. Tidligt op, aktiviteter sammen med en masse andre børn i løbet af dagen og derefter sent hjem. Hjemme bliver tiden før aftensmaden ofte fyldt ud med skæmtid, så de lige så hårdtpresset forældre kan nå nogle af de huslige pligter. Weekender og ferier er fyldt med oplevelser, aktiviteter og måske lidt mere skærmtid.
Men de små poders liv folder sig også ud i deres pauser. De har brug for store og lange pauser.

Pauser til at kede sig. Kigge ud af vinduet. Til at undre sig.
Så hjælp dit barn til flere pauser og langsomme øjeblikke.

Ferie - uanset vejret

I dag blev det min tur til at efterlade et ryddet skrivebord og en noglelunde tom mailboks de næste 4 uger. En meget velfortjent ferie ligger lige for fødderne af mig nu.

Hele dagen har regnen trommet på ruderne, og der er intet, der tyder på, at de næste dage bliver bedre. Men det er fuldstændig ligemeget. Ikke fordi jeg skal rejse til varmere himmelstrøg, men fordi min ferie ikke handle om vejret - og det bør din heller ikke gøre.

Ferie er pause fra hverdagen. Pausen hvor kroppen, tankerne og sjælen kan få ro. En ro der skal bruges til at restituere og genoplade os. Og det kan regnvejr altså ikke ødelægge. Måske tværtimod. Måske kan regnvejret få os til at sætte tempoet længere ned.

Så lad være med at fylde feriekalender op, så den kommer til at ligne en effektiv frisørs aftalebog. Øv dig i at lave ingenting. Kig ud i luften - måske efter regndråberne. Lad roen indfinde sig både i krop og i tanker. Nyd regnvejrsdagene som ikke inviterer til aktivitet.
Ferie handler nemlig ikke om vejret, men om pause fra hverdagen.

Hverdagens pauser

I en travl hverdag har jeg svært ved at tage pauser. Mest fordi jeg gerne vil være så effektiv som muligt. Jeg ved godt, at det ikke er sundt... Jeg har bare så svært ved at overbevise mig selv om, at det er OK at glemme arbejdsopgaverne for et stykke tid.
Men pauserne er vigtige! Og jeg ved det. Derfor har jeg i dag tilbragt tid væk fra skærme og internet. Væk fra mails og telefonbeskeder der venter på svar.
I stedet fyldte jeg pausen med natur, fællesskab og latter. Selvom det kun var en enkelt pause, så er jeg blevet fyldt med energi og ro.

Glem nu ikke pauserne. Du har ikke bare fortjent dem - du har virkelig brug for dem.

Glæden ved at lave ingenting.

Hvis du minder om mig, så kan du godt lide at være aktiv. Du har sikkert gang i et eller andet hele tiden - eller rettere sagt, du har gang i mange ting hele tiden.
Du har sikkert også læst om alle mulige forskellig ting, som kan gøre dig mere effektiv. Og selvom jeg er fortaler for, at vi byder positivt ind i samfundet og gør noget for at forbedre os selv og vores omgivelser, så kan det godt tage overhånd.

Nogle gange er det allerbedste det bedste, du kan gøre netop at gøre ingenting. Hvilket jeg har gjort det meste af dagen. Og hold da op, hvor har jeg nydt det.

Jeg har gennem det sidste mange stykke tid haft rigtig mange bolde i luften på mit arbejde. Jeg har haft travlt med mine fritidsaktiviteter - og generelt været rigtig dygtig til at sørge for at min hjerne havde travlt med alle mulige tanker.
Derfor havde jeg bestemt mig for at lave tæt på ingenting i dag. Jeg har bl.a. sovet til middag, set TV, dyrket yoga (som jeg elsker) og læst lidt. Ingen af tingene har været planlagt og har kun varet så længe, jeg gad blive ved.

I min iver for at gøre noget, som giver mening, er jeg sikker på, at dage som i dag har værdi. Jeg er overbevist om, at min krop, mine tanker og min sjæl har godt af pauser. Det er her jeg tanker op, mærker mig selv og har ro til at være sammen med mine tanker. Og det er her jeg bliver klar til at give til andre, fordi jeg også kan give til mig selv.

Hjemmets små oaser

Jeg tror desværre ikke, at der helt er nogen af os, som kan sige os fri fra at have for travlt ind i melllem. For nogen er det måske det meste af tiden. Jeg har et job og en fritidsinteresse, hvor jeg ofte har meget at se til - og er "på". Derfor er det vigtigt for mig at kunne slappe af, når jeg er hjemme.

Det kan jeg i mit hjems små oaser. Både indendørs og udendørs har vi skabt mindre hyggekroge, hvor vi er glemt lidt væk fra omverden. Her kan jeg fx sidde med en god bog og en kop kaffe. Det er her jeg tager livet ind - og lader op til at kunne give til andre.

For de fleste af er det nok ikke realistisk at fjerne travlheden i hverdagen.  Men vi kan alle skabe små oaser, hvor vi har fokus på os selv og vores egen væren. Hvor vi bliver fyldt op, så vi kan bidrage, når hverdagen igen er i gang.

Refleksioner fra haven

Søndag - ugens første dag uden forpligtelser. Dagen begyndte med et tankemylder om alle de ting, jeg kunne fylde sådan en dag ud med. Heldigvis forkastede jeg alle ideerne... og havde i stedet en stille morgen med familiehygge-brunch, inden jeg gik ud i haven.

Jeg har i mange år været en stolt havearbejde-hader, men det ændrede sig for et par år siden. Nu elsker jeg at gå og nusse i haven. Dels giver det tid og ro til refleksioner, og dels nyder jeg, at jeg kan se, hvor langt jeg er nået efter en dags arbejde, noget der ikke sker så tit i min hverdag.

I min have finder jeg ro ovenpå en ofte travl hverdag. Det er her, jeg har tid til at stoppe op og finde ud af, hvordan jeg egentlig har det. Jeg får tænkt både hverdagen og livet igennem. Og det er desværre alt for sjældent, at jeg for alvor giver mig selv mulighed for det...

Jeg får fornyet energi og glæde i min have - ikke mindst nu, hvor alt vokser op og springe ud. Min have er mit fristed, gemt væk fra omverden og alligevel tæt på. Dage som i dag,hvor solen skinner, og  luften bliver fyldt med lyden af glade stemmer, børns leg, andres arbejde og ikke mindst duften af grill, fylder mig med begejstring. Det er en skøn fornemmelse at være tæt på andre menneskers glæde og hygge, men samtidig have mulighed for bare at være mig selv.