En skoleleders glæder.

I mit arbejde som skoleleder har jeg en stor glæde af at være omgivet af børn og unge hver dag.
Jeg bliver ofte spurgt, om de ikke også er stride og om det ikke er hårdt arbejde. Og det korte svar er:” Jo og jo.”

Men eleverne er så meget mere end det. De er også livgivende, energifyldte og meget umiddelbare - på en fuldstændig befriende måde.

I dag var jeg fx til møde på en anden skole, hvor jeg på vej fra mødt fulgtes med lederen. Da vi havde sagt farvel, mødte jeg på min vej over skolegården en skøn flok unger, som ikke vidste, hvem jeg var. Alligevel sagde de alle hej til mig, og flere af dem ville gerne have et high-five med på vejen.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvordan jeres arbejdsdag forløber, men jeg tror alligevel ikke, at sådanne oplevelser er alle fornudt. Og mit eksempel er ikke enestående. Så jeg føler mig utrolig heldig, fordi jeg er omgivet af skønne børn og unge hver eneste dag.

Når de store tryner de små...

Det er magt alle steder i vores samfund - også der hvor de fleste demokrati-elskende dansker ikke ønsker at se det.

Gå en tur gennem skolegården - og du vil straks opleve forskellige magtforhold. Det samme kan du se i frokoststuen, blandt venner eller til fritidsinteresser.
Og magtudøvelse er ikke altid kun en dårlig ting. Jeg har se voksne bruge den indflydelse, magt giver dem til at skabe positive forandringer for kolleger og medarbejdere. Jeg har set små elever blive hjulpet af de store, når der var brug for det. Bare tænk på hvordan Pippi udøvede sig magt til manges glæde.
Men jeg har desværre også set et modsatte.

Når dem som er store og har magt tryner dem, som er mindre (på den ene eller anden måde), er det ikke bare uretfærdigt - det er også uanstændigt og uansvarligt.
At have magt kræver jo, at nogle har givet den til andre - eller i hvertfald accepteret at andre har den. Det er på mange måder en af de fineste tillidserklæringer, som vi kan give hinanden.

Derfor rammer det også så hårdt, når tilliden brydes. Når de store ikke tager hensyn til de mange, men fokuserer på egne interesser... ja, så smuldrer det fundament vores moderne samfund er bygget på.
Vi skal dog huske, at de mange små har magten til ikke at finde sig i det.



“Når man er ekstra stærk, har man en særlig forpligtelse at være sød ved andre.” - Pippi

Ledelse er ikke en fest...

Vi er alle ledere - om ikke andet, så i vores eget liv. De fleste af os er dog ledere flere forskellige steder. Vi er ledere i familien, i fritiden og på jobbet. Nogle har endda en titel, der kan  fortælle det til omverden.

Det er bare ikke alle, der er gode ledere. Lederskab handler om bl.a. tillid, at lede, tage ansvar og om relationer - samtidig med at man skal kunne tage beslutninger, som ikke altid falder i god jord. Netop derfor er ledelse ikke en fest.
Så hvis du kun vil have det sjovt, hyggeligt og nemt  - så skal du nok lige have justeret dine forventninger.

Ledelse kræver, at vi træder i karakter. Og hvis vi ikke skal vakle i forandringernes og meningernes storme, skal vi stå fast på vores værdier. Lad dem lede vejen mod et fælles bedste. Værdierne vil hjælpe dig med at sætte kursen og gøre det nemmere at korrigere, hvis du er kommet på afveje.

Det kræver dog mod at lede med værdier - og ikke falde for hurtig popularitet. Og de modigste mennesker er en, der tør være usikre og sårbare. De tør være i tvivl, og de tør vise at livet, beslutningerne og ledelsen kan være svær.
Så ledelse er ikke en fest... det er en værdifunderet, sårbar og modig hverdag.

Kan vi sætte børn til at lede hinanden?

Børn kan meget mere, end vi voksne går rundt og tror. Det ved vi egentlig godt. Alligevel glemmer vi voksne ofte at udfordre børns fulde potentiale. Det skal vi altså holde op med.

Fx bliver jeg nogle gange spurgt, om det virkelig kan være rigtigt, at børn kan lede hinanden. Og det kan det!

110 års spejderarbejde har netop bevist, at børn ikke bare kan lede hinanden (og forskellige opgaver). De kan faktisk gøre det med succes.

Når børn lærer at lede hinanden, lærer de samtidig at tage hensyn til hinanden og have fokus på den enkeltes styrker. De lærer også at løse opgaver i fællesskab - altså at bruge en fælles "hjerne" til at finde frem til løsninger, som den enkelte ikke lige står med. De lærer at se problematikker fra andres synsvinkel, og de lærer at tage et ansvar - for sig selv, for andre og for fællesskabet.

Faktisk lærer de alt det, politikere og forskere efterspørger til nutidens og fremtidens samfund. 

Og selvom børns udvikling ikke skal tilgodese hverken politikere eller forskere, så kan princippet om at lære børn at lede andre børn give dem en baslast i et til tider stormfyldt hav fyldt med forventninger, præstationskrav og et urealistisk fokus på individet. 

Tag lederskab i dit barns liv

Børn uanset alder har brug for, at vi forældre træde i karakter og indtager lederrollen i deres liv!

Det er desværre min oplevelse, at alt for mange børn og unge bliver stillet overfor lederskabet svære beslutninger og skal bærer ansvaret for om disse nu er de rigtige for familien. Og det går bare ikke.

Vores børn skal naturligvis langsomt oplæres i lederskabets kunst, så de kan lære at lede deres eget liv. Men de skal ikke pålægges det ansvar, bare fordi vi ikke bryder os om at tage de upopulære beslutninger selv.

Lederskab handler om at sætte retning. Og jeg mener selvfølgelig, at retningen skal styres af familiens fælles værdier. Når retningen er sat, er det nemmere for børnene at navigere i hverdagen med alle de små og lidt større valg, det kræver.

Men de store beslutninger skal altså ligger hos os forældre. Fx kan børnene være med til at lave ugens madplan - MEN de kan ikke være ansvarlige for budgettet!
De kan (når de har nået en vis alder) være med til at vælge feriens destination. Læg mærke til stregen under med. For de skal ikke tvinges til at være eneherskere i familien, hvor et dårligt valg også kan falde tilbage på dem.

Vi skal, som alle gode ledere bør gøre, give vores børn den rette træning for at de kan tage ansvar. Alt for ofte føle børn og unge sig "selvstændige", men har ingen træning i at opføre sig selvstændigt. Af ren og skær kærlighed har mange forældre frataget deres børn retten til at lære, hvad livet vil kræve af dem.
På den ene side pålægger vi dem det store ansvar, det er at skulle tage familiens beslutninger. Mens vi på den anden side servicere dem, så de fx ikke kan klare opvasken selv, finde ud af hvordan de kommer med offentlige transport eller søge er job uden at have os med.
Det er simpelthen dårligt lederskab fra forældresiden...

Så vi skal løfter ansvarsbyrden af vores børns skuldre - og påtage os lederskabet for dem. Vi skal (som nævnt tidligere) sætte retning, uddelegere og træne deres livskundskaber. Det skylder vi dem.