Lev så det kan mærkes

Julekalendere har gennem mange år præsenteret os for børn med stærk tro  - og voksne fyldt med mistro... Og børnene må klare skærene, der hvor de voksne giver op.

Ofte er det fine fortællinger, som forhåbentlig giver alle børn mod til at tro på dem selv. Men hvad med os voksne?

I det virkelige liv, håber jeg på at leve, så det kan mærkes (også af mine børn), at jeg har en stærk tro på det gode, på andre og på mig selv - og at jeg ikke giver op, når jeg møder modgang.
Det virkelige måske basalt og ligetil... men vi skal huske at leve, så det kan mærkes!

Det må godt være træls!

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Noget af det værste jeg kan forstille mig, er at leve et fuldstændigt monotomt liv. Ingen forandringer og ingen udsving.

Når vi virkelig mærker livets modgang og skal grave dybt for at finde frem til vores egen styrke... så kan det virke tiltalende at leve et liv, hvor alt bare er sådan lige ud af landevejen.
Ingen "ups and downs". 
Og så alligevel ikke...

For mig et det gode liv nemlig ikke monotomt eller ensformigt.
Det er store øjeblikke, små øjeblikke - svære, gode, sjove og sørgelige. Det er der, hvor jeg mærke værdien af livet, betydning af dem omkring mig og netop finder ud af, hvad jeg også er gjort af.

Så det er helt i orden, at livet, hverdagen eller oplevelserne ind imellem er træls!

Mod til at være dig.

Har du mod til at være dig? Altså den du ved, der virkelig dig.

Det har jeg gennem livet spurgt mig selv. Og svarene har været meget forskellige.
Jeg har været på min egen vej, på vildveje og tilbage på sporet, hvor jeg med stolthed har modet til at følge og forfølge mig, og det der er vigtigt i mit liv.

Modet er kommet indefra, men har også kunne ses på min omgangskreds...
Mod til at være sig selv kan ses og opleves på lang afstand.

Hverdagsmodig.

I dag har jeg talt med en flok skønne unge mennesker om at være modig.
Egentlig tog jeg udgangspunkt i Martin Luther King Jr.'s "I have a Dream"-tale, fordi det netop i den forgangene uge er  55 år siden, at han stod på trappen til Lincoln-monumentet i Washington DC og delte drømme med tusindvis af mennesker. Dr. King udviste på mange måder mod både den dag og på mange andre tidspunkter.

Men sådan ser hverdagen jo ikke ud for de fleste af os. Det skal dog ikke forhindre os i at lade os inspirere af ham.

For hvad er det vi lægger mærke til, når vi oplever andre "store" modige mennesker?
Er det alt det usædvanlige? Eller alt det almindelige?
Ofte er det jo det sidste. Men mod udspringer egentlig af almindelig hverdag. Der hvor nok er blevet for meget, eller vi endelig har fået øje på noget, som vi bare ikke synes er i orden - og vi så finder modet til at gøre noget ved det. Ofte ved vi slet ikke at vi har modet før det pludselig overvælder os.

Det sker som regel ikke på særlige dage eller ved særlige lejligheder. Det sker i ganske almindelige hverdage... som så godt nok bagefter bliver skelsættende i vores liv.
Nogle gange ved vores omgivelser måske slet ikke, at vi har været modige... Fordi de som vi gør, kan virke normalt for andre.

Mod findes nemlig i mange former og udtryk. Nogle springer i vandet for at redde en fremmed fra at drukne. Nogle kæmper for rettigheder til alle. Og nogle kæmpe for at være en almindelig del af vores samfund eller et fællesskab, selvom det ikke er så lige til for dem.

Jeg vil håber, at vi alle ville anerkende modet i os selv og andre - også selvom det ikke stilles til skue for hele verden.

Spørg løs!

Stil endelig spørgsmål om alt det du ikke forstår!

Jeg kender mange (mig selv inklusiv), som ofte ikke har stillet spørgsmål til det, vi ikke forstår. Nogle gange af høflighed mens andre gange har skyldtes, at vi ikke vil virke dumme eller udvidende... og for ikke at irritere andre.
Vi stiller jo ikke spørgsmål til det, vi godt forstår. Så når vi samler modet til at spørge, skal vi også have et ordentlig svar.

Det er bare så mange ting i verden, som jeg endnu ikke ved så meget om eller synspunkter, jeg endnu ikke kender til. Men jeg er nysgerrig på andres meninger og andres liv.
Og nok kan jeg blive klogere på andre ved fx at læse om dem. Men det virker ikke så godt i hverdagen, hvor der ikke er skrevet bøger eller artikler om de fleste af os. Her på vi rykke tæt på hinanden.

Jeg håber derfor, at vi vil møde hinandens nysgerrighed og spørgsmål med oprigtige svar og anerkendelse af, at ingen ved det hele på forhånd. Og vi dermed skal finde modet til at stille de mange spørgsmål, som kan gøre os klogere på hinanden.
Vi skal endelige bare spørge - spørge og spørge 😃

Lad os mødes i enkelthed.

I dag havde jeg fornøjelse af at tilbringe et par timer sammen med en flok skønne teenagere. Vores plan var såre enkelt... Vi skulle ud i naturen og bevæge os - og synge en masse sange samtidig. Vi fulgte stierne og skiftedes til at vælge sange.

Det kan jo næsten lyse som en gammel "Far til fire"-film, hvor de alle traver i takt og synger af lungernes fulde kraft.
Så var det dog ikke, men vi var mindst lige så glade.

For der noget særligt i at mødes i enkelthed. Uden at skulle vise eller bevise sig. Men bare at være og hygge sig sammen.

Det behøver ikke at være nemt...

I dag tiltræder jeg min drømmestilling som forstander for en efterskole, hvis værdier stemmer overens med min egne. Det er en skole, jeg har beundret i mange år. Så jeg meget fuldstændig begejstret over muligheden for at skulle stå i spidsen for noget, der ligger mit hjerte nært.

Det er dog ikke en nem opgave. Forude ligger meget arbejde, vigtige beslutninger og opbyggelse af betydningsfulde relationer. Samtidig med at jeg flytter fra min barndomsby, som også har dannet rammen om min families liv gennem de sidste 16 år.
Men alt dette er også helt i orden. For det behøver ikke at være nemt - det skal “bare” være det værd.

Alt for ofte oplever jeg, at vi mennesker vælger nemme spiselige løsninger, som nok giver os en vis form for tryghed, men som også får os til at gå på kompromis med det, der virkelig har betydning for os...
Så i stedet for at vælge noget for nemhedens skyld, vælge for at tilfredsstille andre eller at vælge i trods, vil jeg meget hellere vælge med hjertet og værdierne. Så skal alt andet nok falde på plads...

At være modig.

Jeg har lige gjort noget af det mest modige, jeg har gjort i årevis!

Egentligt synes jeg, at jeg er god til at skubbe til grænser for mig selv, være i det, der er svært og gå ud af komfortzonen... men det er ikke altid sådan synderligt modigt. Det er måske sejt og nogle gange dumdristigt... men det er ikke sådan, at jeg føler mig modig.

Indtil fornylig hvor mit drømmejob blev ledigt. Sådan et job, at jeg bare vidste, at hvis jeg ikke ihærdigt prøvede at få det, så ville jeg for alvor komme til at fortryde det.
Så jeg ansøgte til trods for, at jeg allerede havde et job, som jeg var super glad for. Og til trods for at hvis jeg fik det, så skulle jeg og familien flytte til en hel anden landsdel væk fra alt det nære og trygge...

Men sådan er det altså, hvis jeg ville være modig. Og det vil jeg gerne.

Så jeg tog springet og landede lige midt i, hvad jeg anser for den mest fantastiske stilling.

Og jeg kan sige til alle andre, at det i den grad er det værd... det er værd at gå efter drømmejobbet, og det er værd at være modig.