Høfligheden er der....

Dagen startede med morgenløb sammen med eleverne på den efterskole, hvor jeg slår mine folder. Til trods for at de var trætte, havde de alligevel overskud til at være høflige. Alt imens de overhalede mig, sagde de pænt godmorgen og ønskede mig en god tur.
Det er alligevel lidt stort, at unge mennesker - som ofte bliver beskyldt for at have dårlig opførsel - viser det overskud.

Men den er der - høfligheden.  Ikke bare hos mine elever, men hos de fleste unge jeg har mødt. Ofte har jeg haft klasser, som havde dårligt ry - men som efter at være blevet mødt med venlighed og at blive talt pænt til, forholdsvis hurtigt viste, at de også sagtens kunne være venlige og høflige. De havde bare brug for at blive mødt på sammen måde. For de vil gerne. De ikke ønsker faktisk ikke at være til besvær. De vil bare gerne selv blive mødt på en venlig og høflig måde.

Derfor synes jeg, at vi voksne skal lade være med at brokke os over de unge - og istedet give dem de bedste muligheder for at vise at det gode inde i dem - og være gode rollemodeller, så de kan se, hvordan høflighed og venlighed kan folde sig ud.

Det er ungdommen også

Smilet bredte sig i mit ansigt, da jeg så de unge mænds opførsel.

Midt i toget stod en ældre dame (80 år fortalte hun mig senere), og var lettere forvirret, nok pga. togskift og hendes megen bagage.
Men der var ingen grund til hverken forvirring eller bekymring, for et par gymnasiegutter, havde spottet hendes behov for hjælp allerede på perronen. De havde hjulpet hende med at tjekke rejsekortet ind, givet hende støtte til balancen på vej ind i tog og havde båret hendes bagage ind i kupeen. Da de lagde kuffert og tasker op på bagagehylden, spurgte de høfligt ind til, hvorlangt hun skulle bare for at sikre sig, at de kunne hjælpe hende med bagagen ved rejsens slutning.
Inden de hjalp hende helt hen på hendes plads, spurgte de også til, om der nu var nogle til at hente hende.

Det scenarie gjorde mig glad, og jeg følte, at det har særligt at være vidne til.

Ungdommen er mange ting - og de er bl.a. hjælpsomme, betænksomme og ansvarsfulde.

Den lille venlighed.

Det, der egentlig gør hverdagen rar og positiv, er den lille venlighed.

Der hvor du hilser på andre - kigger dem direkte i øjnene og hilser  - og gerne bruger deres navn, hvis du kender dem.
Holder døren for dem. Spørger om de har et godt, eller hvad de laver. Eller hjælper med selv ganske små opgaver.

Den lille venlighed er så uendelig nem at bruge hver eneste dag. Desværre også så nem at glemme...
Men den gør os gladere og bringer os tættere sammen.

Den lille hjælp.

Noget fortravlet ovenpå en forholdsvis heftig uge skulle jeg i dag parallelparkere min bil midt i København - oveni købet til den "forkerte" side.
Trods at tankerne, planer og kalendertider fór rundt i hovedet på mig, havde jeg selvfølgelig vurderet, at min bil kunne være på den ledige plads. Men midt i parkeringen synes jeg alligevel, at det var svært. Lige pludselig fik jeg øje på en forbipasserende mand, der havde stillet sig så jeg præcis kunne se ham. Han viste mig med sine hænder, hvor meget plads jeg havde til bilen bag mig. Vupti - med hans hjælp blev opgaven så meget nemmere.

Uden at han sikkert blev klar over det, ændrede han hele min dag. Jeg blev simpelthen så glad over denne fremmedes hjælpsomme og venlige handling. En handling som udefra kan virke lille og ubetydelig - men som betød så meget for mig netop i dag. Ikke nok med at parkeringen blev nem og ubesværet - så betød hjælpen også, at mit humør steg voldsomt. Jeg forlod min bil og begav mig smilende ud til møde. Alle på min vej fik et ekstra stort smil - og jeg fik mange i retur.

Det er ofte den lille hjælp - den vi nemt kan tilbyde andre, som kan have den største betydning.
At holde døren for andre. Hjælpe den med deres bagage. Eller "låne" dem de 5 kr,-, de mangler i supermarkedet.
De små handlinger som vi ofte har glemt inden vi kommer hjem, kan ændrer dagen for vores medmennesker.

Derfor skal vi endelig ikke holde os tilbage i forhold til at hjælpe hinanden, uanset hvor lille vores hjælp må synes. Vi har alle en mulighed for at gøre en stor forskel.

Du må gerne holde din mening for dig selv...

For 3 måneder siden lod jeg mit halvlange og temmelige røde hår falde, til fordel for en virkelig ønsket korthårsfrisure (altså virkelig kort). Og lige siden jeg forlod min dygtige frisørs salon har jeg elsket de korte (og nu grå) lokker.

Jeg har dog i løbet af den sidste uges tid oplevet, at to forskellige mennesker (som jeg kender forholdsvis perifert) har sagt til mig, at jeg hellere skulle have haft en anden frisure.

Nu er jeg ikke synderlig påvirket af deres holdning, fordi jeg bare er helt vild med min frisure. Men det fik mig til at tænke over, det vi går rundt og siger til hinanden.

Faktisk lufter vi lidt for ofte vores meninger om andre. Og om ting, som slet ikke vedkommer os.
Prøv fx at lægge mærke til, hvor tit du eller andre indleder en kritik med: "Jeg bliver nødt til at sige..."
Først og fremmest bliver vi slet ikke nødt til at sige noget som helst. Det er et aktivt valg, vi tager. Vi kan taget et lige så aktivt valg - og ikke sige noget! Hvem siger desuden, at den anden person overhovedet er interesseret i din mening om deres tøj, hår, valg af kæreste, valg af uddannelse og hvad vi nu ellers kan finde på at kommentere på - uden at være blevet spurgt.

Jeg vil gerne slå et slag for, at vi i langt højere grad holder vores meninger om andre for os selv. Det tror jeg, at vi alle kan glædes af.

Godmorgen - Hej - Tak for i dag.

Siger du "Godmorgen", når du møder ind på arbejde? Eller når du stiger ind i bussen på vejen til arbejdet?
Husker du at hilse på de mennesker, der krydser din vej i løbet af dagen? Eller sige "Farvel" og "Tak for i dag", når dagen afsluttes?

Det handler ikke kunne om at vise gode maner. Det er også en god måde at vise vores medmennesker, at vi lægger mærke til dem, og at de har værdi i vores øjne.
Alt for tit har vi så travlt, at vi glemmer dem omkring os - uanset om det er fremmede, eller dem der er tæt på os. Og i vores travlhed kan vi alle komme til at føle os overflødige og ubetydelige. Der skal så ganske lidt til at vise glæde ved hinandens væren.

Lad os finde høfligheden og venlighed frem og bruge dem til at glæde hinanden. Se hinanden i øjnene og vis interesse.