Bekymringer er en slags husgæster

Bekymringer er vel egentligt bare en del af et almindeligt liv. Jeg tror, at mange af os har glemt, at det er helt i orden ikke altid at være positiv. At vi også godt må erkende, at nogle ting bare bekymre os...

Noget af det, der fylder hos mig, er min søns forestående operation. Han skal gennem en større kæbeoperation, som muligvis kommer til at foregå inden jul. Vi ved meget lidt om den. I dag fik vi dog af vide, hvornår den endelige forundersøgelse er og lidt om, hvad vi kan forvente mht. indlæggelse i forbindelse med operationen.

En del af mig - den logiske del, ved godt at jeg ikke skal bekymre mig. Der er dygtige og professionelle mennesker, der har styr på detaljerne. Alligevel har jeg i gennem længere tid oplevet en underliggende bekymring, som egentlig ikke fylder så meget i hverdagen, men som alligevel er tilstede hele tiden. Som en gæst, jeg ikke har inviteret, og som ikke vil tage afsted igen...
Det er svært at forklare, hvorfor bekymringen er der, måske fordi den mest er en følelse. En irrationel en. Måske fordi jeg bare gerne vil have, at min søn ikke skal have ondt. Måske fordi jeg ikke selv kan kontrollere forløbet eller tidshorisonten.

Uanset hvad den skyldes, er jeg klar over, at bekymringen ikke forsvinder eller bliver mindre, hvis jeg ignorerer den. Jeg er nødt til at se den i øjnene. At erkende dens eksistens. At leve sammen med dem.
Og det er helt OK og ganske normalt. En dag - før eller siden - tager gæsten jo hjem.

En ting ad gangen

Sol og sommer... og måske også lidt afslapning. For det er der nok mange, der trænger til. I hvertfald møder jeg mange, som sukker efter ferie.
Når den så kommer er der næsten lige så mange, som fylder dagene med aktiviteter og to-do punkter fra morgen til aften. Jeg ved, hvordan det er, for jeg har ofte gjort det selv.
I denne sommer vil jeg derfor øve mig i at gøre en ting ad gangen. Øve mig i at tingene går langsomt, og i at nyde lige præcis det jeg har gang i nu. Fx vil jeg nyde at strikke og uden at se tv eller lige lytte til podcasts samtidig.
Måske vil jeg opleve mig selv på en ny måde, når tempoet er et andet.

Det er, hvad det er... indtil det lige er lidt mere

Der er bare nogle ting i livet, som nu engang bare er, som de er. Noget vi ikke kan lave om på. Og mange af os ved også godt, at det ofte handler om, hvordan vi reagerer, når livets realiteter rammer os... mere end, hvad der rent faktuelt sker.

Derfor siger jeg også ofte: “Det er, hvad det er.”
Og det har generelt virket fint.

Men det sker alligevel, at følelserne taget over. At det er lagt for meget ned i baljen med ting, som bare er, som de er... Også bliver virkeligheden ganske anderledes. Så virker det som om, at alt det, der er lagt til side, trænger sig på - sådan på en temmelig irriterende og insisterende måde. Lidt som om at baljens indhold er vokset - og der er ingen måde, hvorpå det kan komme tilbage på plads igen, indtil vi har taget hver enkel del op - og har forholdt os til det.

Alt dette er jo naturlig nok. Men i vores forsøg på at være evig positive og overskudsagtige, så kan det være svært at indse. Altså lige indtil virkeligheden tvinger os til det....

Livets sange

Der er sange, som har fulgt mig i gennem mange år. Sange som har hjulpet mig med at udtrykke mine følelser og mit sindelag. Sange som har hjulpet mig med at udtrykke begejstring, glæde, kærlighed og sorg - og mange følelser der imellem.

De er de særlige sange nye som gamle, som er blevet en del af mit livs sangbog. Og jeg har været så heldig, at jeg især i friskoleverden, efterskoleverden og i spejderbevægelsen har haft mulighed for at synge disse sange i fællesskaber, som har givet ordene ekstra styrke og mening.

Vi skal ikke underkende, den betydning det har for vores samhørighed og for vores egen plads i fællesskabet, at vi synger sammen og udtrykker holdninger og følelser i sang sammen.

Så tænk over hvilket sange der har dannet rammen om dit liv - og hvem du har nydt at synge dem sammen med 🎤🎼

Læs også: https://www.blogger.com/blogger.g?blogID=1978337448301068962&pli=1#editor/target=post;postID=6764122465792689211;onPublishedMenu=allposts;onClosedMenu=allposts;postNum=6;src=postname

Kære mig...

Har du nogensinde skrevet til dig selv? I en dagbog, i et brev eller som refleksion på et stykke papir eller i en notesbog. Hvis ikke så var det måske værd at prøve.

Jeg har skrevet dagbog siden jeg fik den første blanke bog med det fine omslag i fødselsdagsgave da jeg blev 10 år. I nogle perioder har jeg skrevet hver eneste dag, mens der i andre perioder er gået meget lang tid mellem nye ord på siderne.

Men fælles for alle årene er, at jeg på de tomme sider har kunne dele mine inderste tanker, drømme, frustrationer og alle de oplevelser, som har haft betydning for den jeg er blevet. Jeg har ofte forstået mig selv på nye måder - og forstået mig bedre, efter jeg har reflekteret over livet gennem ordene og de svævende bevægelser med kuglepenne, som formede de ord, jeg bedst kunne beskrive mit liv med.

Og jeg har sat pris på at genlæse de refleksioner. At læse det der var skrevet direkte til mig - også selvom det bare var mig selv, der var forfatteren. For gennem de bearbejdede ord har jeg mødt og forstået nye sider af mig selv - og ikke mindst har jeg kunne tilgive yngre og mindre vise udgaver af mig selv.

Så har du endnu ikke skrevet til dig selv, så vil jeg udfordre dig til at prøve det. Måske bare fordi du dermed kan få venlige ord dedikerede direkte til dig.

Erfaringer er sjovest, når de ses i bagspejlet!

Engang hørte jeg, at erfaringer er "det du har oplevet, som du virkelig ville ønske, var sket for nogle andre..."
Det tror jeg på mange måder, at der er sandhed i. Også selvom at jeg i dag er glad for den lærdom (nogle gange ligefrem visdom), der er kommet ud af mine erfaringer.

Når jeg taler med unge mennesker, som står midt i det, som jeg ved nok skal blive til erfaringer - og føler, at de er ved at miste fodfæste og håb, så er det svært for dem at indse, at de bare gennemlever en fase, som de nok skal komme igennem...
For det er jo ofte sådan, at erfaringer bare er sjovest, når vi ser dem i livets bagspejl.

Du skal nok få en chance mere...

Vi har travlt...
Pensionisterne har travlt som aldrig før.
Småbørnsforældrene har travlt med at få alle ender til at mødes (eller bare i det mindste bare komme i nærheden af hinanden...).
De unge har travlt med ikke at gå glip af noget som helst.
Og os som er midt i livet - ja vi farer også rundt efter alt muligt.

Men hvad er det egentlig vi har så travlt med? Hvad er det, vi er bange for at gå glip af?
Listen kunne sikkert blive kilometerlang...

Men vi skal læne os mere tilbage. Slappe af. Sige nej til det vi rent faktisk ikke gider eller ikke kan presse ind i kalenderen.
For vi skal nok få nye chancer. Vi skal nok opnå skønne store eller små ting i livet. Vi skal nok blive budt op til dans igen.
Lad bare et par chancer eller muligheder slippe forbi nuet. De kommer igen. Måske ser de anderledes ud, men tag ikke fejl - det er stadig muligheder...

Ting uden betydning

Min familie og jeg er i fuld gang med at forberede salg af vores hus. Det betyder, at rydder op og smider ud, så vi er klar til en nemmere flytning, når vi når så langt.
Derfor har jeg tilbragt dagen med at gennemgå en masse af vores ting og pakke ned. Og efter mere end 12 år i samme hus har vi faktisk en del ting uden egentlig betydning...

Det fik mig til at  tænke over, hvorfor vi mennesker dog gemmer alle mulige ting, som vi ikke har glæde af, hverken praktisk eller følelsesmæssigt.

Jeg har fx svært ved at skille mig af med ting, som har været dyre, som har været gaver eller som engang var noget jeg var glad for, men som jeg ikke længere har brug for. Egentlig tror jeg, at det er fordi, at jeg ikke vil være utaknemmelig over, alt det jeg har - især det andre har syntes, at jeg skulle have.
Desværre kan en større samling af disse ting forplumre mit syn på mit eget værd. Der er som om, at alle disse ting får lov til at fylde og i værste tilfælde overskygge, det som egentlig har betydning i mit liv her og nu.

Heldigvis er jeg et menneske, som elsker handlinger ligeså meget som jeg elsker refleksion, så jeg er i fuld gang med udsmidning. Til gengæld oplever jeg en masse glæde og det jeg vælger at beholde...

Skriv til dig selv.

Vi har mange og ofte lange samtaler med os selv dagen lang. Desværre er en hel del af disse samtaler temmelig negative. Altså i nogle af dem er indholdet så hårdt om os selv, at vi aldrig ville sige det højt - og da slet ikke tale til andre på sammen måde, som vi gør til os selv.

Det kan bare være svært lige at lave om. Men så slog det mig, at når nogle vælger at skrive et brev til dem selv, fx til deres yngre jeg eller til deres fremtidige jeg, så er tonen slet ikke så hård mere.

Så handler brevenes indhold ofte om, at vi skal huske os selv, rose os selv og huske at tage det med ro. Sætningerne er formuleret med en omsorgsfuld  og opbakkende tone. Det handler om, at livet leves og læres samtidig, og at vi derfor laver fejl. Men pyt med det, det skal alt sammen nok gå.

Det kunne derfor være livsforandrende, hvis vi begyndte at tale til os selv, som vi skrev til os selv. Og hvis det er lidt for svært bare sådan lige at ændre, så kunne vi jo begynde dagen med et lille positivt brev til os selv. Så skal talen nok komme...

Der hvor forventningerne kommer fra.

I livet danner vi vores helt egen historie - og vores helt egne historier...

Det, vi oplever, og den måde vi reagerer og bearbejder oplevelserne på, kommer til at påvirke alt det, som kommer efter.

Jeg har fx lige forladt et job, hvor jeg næsten hver dag kunne grine befriende sammen med kolleger og medarbejdere. Det betyder, at jeg selvfølgelig har en klar forventning om, at det kommer til at gentage sig i mit nye job.
Jeg har også en del andre oplevelser med i baggagen, som er af en helt anden karakter.. og de kedelige forventninger, som de bringer, ved jeg, kan påvirke mine fremtidige oplevelser - hvis jeg ikke er opmærksom.

Det der optager mig i dag, er dog hele tanken om, hvor vores forventninger egentlig kommer fra. For selvom jeg på ingen måde bilder mig ind, at jeg kan styre livet!!! Så ved jeg, at mit lyse sind har hjulpet mig mange gange til at komme over kedelige oplevelser - og stadig have positive forventninger til mit liv ,og det, som ligger forude...

Jeg har ikke svaret på, hvordan det præcis lykkes - men jeg vil opfordre jer alle til at kigge nærmere på, hvor jeres forventninger kommer fra...

Har du noget, du gerne vil sige?

Går du med en masse ord og tanker, som du gerne vil dele med andre? Men bare ikke lige ved, hvordan det skal komme ud?
Noget du tænker, kunne gøre os andre klogere? Eller give os mulighed for at se tingene fra et nyt perspektiv.

Måske skal du lade være med at vente på det rigtige tidspunkt. For det kommer nok aldrig rigtigt.

Så sig det nu bare til os. Du har en viden, en indsigt og et perspektiv, som ingen af os andre har. I hvert fald ikke på den præcise sammen måde. Så vi vil gerne høre, hvad du har at sige.

Del dine ord og tanker med kolleger i frokostpausen, med gode venner over en kop kaffe eller med mere eller mindre tilfældige mennesker, som krydser din vej. Sig det du gerne vil sige - og jeg lover dig, at du vil finde nogle, som gerne vil lytte.

Har du selv mærket dine værdier i dag?

Jeg har mange gange skrevet om værdier - og om hvordan vi kan udleve dem, så vores omverden kan mærke dem.
Men har du nogensinde stoppet op og overvejet om du egentlig kunne mærke værdierne i forhold til dig selv? Ikke noget med... jeg har været ordentlig, fordi jeg har gjort noget for andre. Men at du har været ordentlig fordi du har gjort noget for dig?

For selvom jeg synes, at vi skal huske, at vi “bare” er en del af et større fællesskab, så synes jeg samtidig, at vi skal huske, at vi i vores egen verden, er den væsenligste del...

Jeg har brug for at kunne mærkes mine egne værdier helt dybt inden i. Og være brutal ærlig overfor mig selv, hvis jeg ikke lige kan mærke, at jeg har udlevet dem...

I dag nåede jeg fx ikke store dele af det, jeg havde aftalt med mig selv, at jeg skulle. Jeg fik heller ikke ringet til nogle, som venter på min opringning.
Det kunne godt være uordentligt...
Tilgengæld prioriterede jeg at ordene en akutsag på bedst mulige måde. Jeg brugte tid til at overveje, hvad jeg skulle gøre og på hvilken måde. Jeg fik gjort det, som jeg vurderede skulle til.
Det kunne godt opleves som ordentlighed...

Værdier kan faktisk godt udleves og opleves på mange forskellige måder. Det betyder ikke, at vi bare kan bøje fortællinger, så vi altid kan påstå, at vi selvfølgelig handlede værdibaseret. Det betyder, at vi dagligt skal stoppe op - se os selv i spejlet - og finde ud af, om vi virkelig har kunnet mærke vores egne værdier i dag.