søndag den 27. august 2017

Så spørg dog!

Kig rundt i din omgangskreds og blandt alle dem du kender - kan du se alle kompetencerne? Alle de evner du ville kunne samle ét sted, hvis du bare inviterede dem ind.

Vi er omgivet af så meget viden - om alle mulige ting. Og hver gang jeg står med en eller anden form for "problem", som jeg ikke lige selv kan løse, er min første tanke: "Hvem kender jeg, der ved noget om det her?".
Det fleste af os kender rent faktisk en eller anden, som kan hjælpe os med selv de vildeste opgaver. Derfor vil vi sammen også kunne gøre en stor forskel for andre og hinanden, hvis vi samler vores styrker. Det helt afgørende er dog, om vi tør spøge hinanden om hjælp.

Det virker måske lige til og ganske enkelt, men min erfaring er, at alt for ofte tør vi ikke spørge - ikke mindst fordi vi beundrer dem, der skal spørges.
Men min erfaring er også, at folk er glade for at blive spurgt. Glade for at kunne dele ud af deres viden og erfaringer.

Så mand dig op. Grib telefonen - og drop forbi til et besøg. Spørg endelig og spørg løs, så vi sammen kan gøre en større forskel for andre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar