onsdag den 30. august 2017

Helte er bare mennesker

Heltemod er ikke noget vi er født med - det er noget, vi finder frem, og noget vi udviser.
Og det er som regel heller ikke noget, vi planlægger på vise frem - men noget vi ikke kan vende ryggen til, når en situation kræver det.

Derfor findes der også helte alle steder. Nogle er vi så heldige at høre om, så deres bedrifter kan inspirere os andre til at gøre det bedre - og at være bedre. Andre får lov til at udføre deres heltedåd i stilhed, og med den indflydelse det kan have.
Nogle heltes kampe er store og påvirker mange, mens andres kæmpes i det stille og måske kun påvirker ganske få.
Men ikke desto mindre kræver det noget ekstra at udvise heltemod. Men helte er bare mennesker ligesom du og jeg. Det betyder, at vi også har muligheden for at være helte.

Houston i Texas er i disse dage oversvømmet pga. en orkan. Tusindvis er tvunget væk fra, hvad der skulle være deres trygge hjem. Mange er stadig fanget i vandmasserne.
Midt i denne meget alvorlige situation vælge mennesker, som selv er ramt af katastrofen at bruge deres tid på at hjælpe dem, som af en eller anden grund ikke selv kan. Det er ikke bare heltemodigt, det er også rørende og livsbekræftende. Det viser, at vi mennesker har en samhørighed og en forbundenhed, som muligvis kan glemmes, når hverdagen kører på skinner, men som træder frem, når vi har allermest brug for den.

For vi mennesker har større styrke, end vi helt kan begribe - ikke mindst når vi står sammen og forener vores styrker. Og situationer som ser allerværst ud, er der hvor vi skal finde helten indeni.
Vi er alle helte - det er bare ikke alle, som er klar over det endnu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar