mandag den 14. august 2017

Hvilken konflikt kan du bedst leve med?

I venlighedens navn har jeg desværre mange gange været vidne til kritik af andre mennesker. Ikke den konstruktive del af slagsen, men mere den nedladende slags, hvor jeg er blevet inviteret til at give mit besyv med om, hvorfor et mennesker (der ikke var tilstede) ikke gjorde et eller andet godt nok.
Og i samme venligheds navn har jeg desværre rigtig mange gange ikke fået sagt fra, men i stedet lyttet mens en indre konflikt var i gang.

Konflikten indeni er opstået fordi mine værdier og grænsen for, hvad jeg synes er rigtigt og forkert er blevet overtrådt. Og forbi jeg på en eller anden måde synes, den slags konflikt var nemmere at bære, end hvis jeg havde sagt fra overfor den, der udtalte kritikken og dermed havde risikeret en ydre konflikt med vedkommende.

Men den indre konflikt er slet ikke nemmere at bære. Ikke mindst fordi det er lettere at tilgive en anden person for at have holdninger, jeg slet ikke er enig med, end det er at tilgive mig selv for at gå på kompromis med mine værdier og grænser.
Den indre konflikt giver en dårlig smag i munden, mens den ydre (hvis den håndteres på en fornuftlig måde) giver en stolthed over at stå for noget - og at være ordentlig overfor dem, der ikke er tilstede til at kunne forsvare sig selv.

Så jeg vil opfordre jer alle til at vælge hvilke konflikter I bedste kan leve med. At leve efter sine værdier og sætte grænser kræver mod, men belønningen er det værd.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar