lørdag den 19. august 2017

Forbundenhed på sociale medier

I går lavede jeg et opslag på Facebook. Jeg har nemlig i en alder af 45 år valgt at lade min naturlige og efterhånden næsten grå hårfarve folde sig ud. Det var der en del af mine Facebook-venner, som kommenterede på.
Der var blandt andet en, som skrev at hun kaldte de grå hår for erfaringstriber. Straks var der en anden ven, som overhovedet ikke kender den første, der skrev, at hun synes det var en smuk betegnelse, som hun straks ville adoptere.

Jeg var totalt begejstret over den kommunikation. Her sad to kvinder i hver ene af landet og delte nye udtryk.
Livet på de sociale medier har uden tvivl en masse kedelige konsekvenser, men et har altså også nogle gode. Bl.a. at vi kan (omend ganske kort) lave en connection med et menneske vi ikke kender - bare fordi vi har fælles venner, fælles interesser eller mødes i et fælles online forum.

Det er op til os at bruge de medier på en positiv måde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar