Et enkelt menneske kan gøre en stor forskel.

Som 10 årig mødte jeg et menneske, som kom til at forandre mit liv.

Jeg var en udadtil frisk og gæv pige, men indadtil tvivlede meget på mine egne evner og min egen værdi. Det var ikke fordi, jeg ikke havde mødt mange positive voksne, der med kærlighed og fornuft havde guidet mig godt igennem mit liv. Jeg troede bare ikke på mig selv, og på at jeg havde nævneværdig værdi for fællesskabet.

Men til et spejdermøde da jeg gik i 4. klasse mødte jeg min nye leder Manja.
Manja viste mig hver eneste torsdag og på alle ture, at hun troede på mig - at jeg havde værdi i hendes øjne. Og der igennem opdagede jeg noget godt i mig selv, som ikke havde været synligt for mig tidligere. Hun så evner hos mig, som jeg slet ikke var klar over, at jeg besad - og hun hjalp mig med at udvikle disse evner.

Selvom det er mange, mange år siden, tænker jeg stadig tilbage på samtaler og oplevelser, jeg havde med Manja - ikke mindst hvis jeg begynder at tvivle på mig selv. For hun gav mig ikke bare gode og udviklende oplevelser, hun gav mig troen på, at jeg kunne blive bedre. At jeg havde noget i mig, der var helt unik - og som havde værdi for fællesskabet.

På mange måder har Manja været min inspiration, da jeg valgte at jeg skulle bruge mit liv på at udvikle børn og unge. Når jeg ser på en elev eller en spejder - og ser alt deres (måske) endnu usynlige potentiale, så ser jeg dem gennem de samme "briller", som hjalp en usikker pige med at finde sine egne ben.

Desværre lever Manja ikke mere - og jeg kan ikke takke hende direkte for alt, hvad hun har gjort for mig. Men jeg kan give hendes gave videre til dem, der krydser min vej. For uanset hvem der står foran os, så har vi muligheden for at gøre en livsomvæltende forskel i deres liv. Vi må endelig ikke tro, at vores syn på andre ikke kan forandre noget i dem.