onsdag den 1. februar 2017

Afvigerne

I min søns historiebog er der et længere afsnit om Afvigerne. Det handler bl.a. om de udstødte fx de småkriminelle, tiggerne og de sindssyge - og ikke mindst hvordan de blev behandlet i samfundet.
Mens jeg læste, blev jeg først forarget over de vanvittige metoder og tiltag, man fx i 1800-tallet brugte til at "helbrede" de mennesker. Men så mindede jeg mig selv om, at folk den gang jo ikke vidste bedre. Og når forandringerne skete, var det netop fordi, nogle mennesker udfordrede status quo.

Nutidens afvigere

I dag har vi selvfølgelig stadig afvigere. Vi kender dem med det samme. Det er dem, som ligesom ikke passer ind i vores kontekst. Det kan fx være alkoholikerne, de hjemløse eller dem, som har så tydelige fysiske skavanker, at vi føler, de er anderledes end os. Men afvigere findes alle steder. Det er nemlig også dem, som vi møder i klassen, på arbejdspladsen eller i bussen. Som måske endda selvvalgt er anderledes end dig og mig. Det kan være fordi, de føler, at den kasse jeg bl.a. passer ind i, slet ikke kan rumme dem.Det er også dem, der hvis de skal være tro mod sig selv og deres omverden skiller sig ud fra eksempelvis den forestilling, jeg har om, hvordan en "almindelig" teenagepige er og agerer.

Hvor er tolerancen?

Samtidig med at jeg dyrkede min forargelse over fortidens synder, slog det mig, at vi er godt nok også dårlige til at rumme forskellighederne i vores moderne og oplyste samfund.
Hvis et mennesker taler med nordjysk dialekt, synes vi sjællændere straks, at personen fremstår som dummere end os. Og helt galt er det, hvis nogle taler med accent. Så er de for alvor uintelligente! Også selvom dansk er deres fjerde fremmedsprog og deres danske ordforråd er større end den gennemsnitlige danskers.
Vi vil ikke sidde ved siden af ham med de mange piercinger eller hende med den lilla hanekam.
Tolerancen er åbenbart byttet ud med en sikker viden om, hvordan vi bør se ud og opfører os, så vi ikke kommer til at støde vores medmennesker.

Kast fordommene væk

Mens jeg kan undskylde vores forfædre for deres begrænsede verdensforståelse og kendskab til den menneskelige udvikling. Så ved jeg slet ikke, hvordan vi på nogen måde kan forsvare vores snæversynede møde med andre i dag.
Vi trænger til at kaste fordommene fra os, Udfordre alle dem som hele tiden dyrker vores modstand mod hinanden. Lad være med at acceptere, at nogle få skal definere det normale.
Til gengæld skal vi tage fat i dem, som vil os alle. Dem som bygger broer og skaber bånd mellem mennesker. Være nysgerrig på de afvigelser vi møder. Møde hinanden med ægte interesse og ikke overbærende blikke.

Du skal ikke bare gøre det for de andre, men i høj grad for din egen skyld. Dyrk også dine afvigende sider. Skab rum til at være dig selv - og hav modet til at udfordre et begrænsende status quo.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar