Hovsa, jeg glemte vist min venlighed

Som den opmærksomme læser måske allerede har regnet ud, så er venlighed meget vigtig for mig. Både som en overordnet værdi og som grundlag for mine daglige handlinger. Trods min tildels koleriske natur fokuserer jeg på at møde mennesker med venlighed og omsorgsfuldhed.

Det har dog ikke været helt nemt at udleve venligheden i det sidste stykke tid. Måske skyldes det, at jeg har haft meget travlt. Haft for mange bolde i luften - og for mange tanker i hovedet. Måske skyldes det, at jeg har følt, at nogle mennesker omkring mig har overtrådt mine grænser. Uanset hvad grundene måtte være, opdagede jeg pludselig, at jeg var blevet temmelig mavesur.

Venligheden havde gemt sig bag gnavenheden. Jeg har gået og brokket mig over små og større ting. Også de ting som jeg ved, at jeg ikke kan gøre noget ved. Jeg har været fejlfinder... mest overfor andre. Faktisk har jeg haft så travlt med at fokusere på alle de irriterende ting, jeg kunne finde hos mine medmennesker, at jeg overhovedet ikke har haft tid til at se nærmere på, hvordan jeg selv har opført mig. Indtil i dag, hvor jeg talte med en kollega, som i al venlighed fik sagt noget, der fik mig til at standse op.

Nu sidder jeg så her og vil gerne tilbage på venligheds-sporet igen. Dog uden at få overtrådt mine grænser. Den balance er ikke så lige til for mig - og sikkert heller ikke for andre. Den balance er svær for mig at finde, for det er nemlig en problematik, som i perioder dukker op i mit liv.
Det får mig til at stille spørgsmålene: Er det uvenligt at stille krav? Og er det uvenligt at være tydelig?

Umiddelbart er mit svar Nej, selvfølgelig ikke. Men det er ikke nok. Jeg må vende det om. Er jeg venlig overfor mig selv, hvis jeg hele tiden går på kompromis med mine holdninger og værdier? Og er jeg venlig overfor mine medmennesker, hvis det at gå på kompromis, kommer til at betyde en falsk venlighed? Igen er svaret Nej, selvfølgelig ikke.
Konklusionen for mig må være, at jeg skal være værdistyret venlig. Det er mit mål. Hvordan turen bliver, ved jeg ikke endnu....