lørdag den 25. februar 2017

Giv slip på alle antagelserne - Råd til mit yngre jeg

Åhh, hvor jeg brugt meget tid på at antage, hvad andre mon antog om mig. Så meget god og ellers brugbar energi er blevet lagt i at give udtryk for, at jeg var på en måde, så andre bedre ville kunne lide mig. I dag har jeg glemt præcis, hvad det var, at jeg var så bange for at de skulle tro om mig. Jeg har også glemt, hvad det var jeg tænkte om dem. Så jeg kan konstatere, at det var total spild af tid... Det må jeg kunne gøre bedre.

Mit råd til mit yngre jeg (og alle som stadig er yngre end mig) er at give slip på alle bekymringerne. Lad facaden falde og mest af alt lad være med at lyve om den du er.
Indrøm at du ikke synes alt, hvad de andre siger er super interessant eller endnu bedre - indrøm at du ikke ved noget som helst om deres yndlingsemne. Og nok aldrig rigtig kommer til at ville vide noget om det.
Indrøm at du ikke er i god form - og at du bare løber langsomt. Indrøm at du elsker at danse, synge og skrive.

Drop antagelserne om, hvordan du bør være, bør klæde dig eller bør opføre dig. Drop antagelserne om at du ikke lever op til de krav, som andre stiller til dig. De gode mennesker omkring stiller slet ikke sådanne krav. De har fokus på helt andre og mere værdifulde ting.

I det øjeblik, du dropper antagelser, krav og et latterligt ønske om at leve op til dem, falder skuldrene ned og smilet blomstre frem. I det øjeblik bliver der plads til at være dit autentiske jeg - og det er sådan en fantastisk person at være sammen med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar