onsdag den 8. februar 2017

Modig og ansvarlig

Når jeg kigger på mange af de politikere, der slår deres folder på den lokale, nationale eller internationale politiske scene i øjeblikket, bliver jeg ikke bare overrasket men nærmere forarget. Det er som om, at det er blevet det nye normale at nedgøre og latterliggøre andre mennesker, træde på deres rettigheder og fremme forskelsbehandling.

I en periode tænke jeg, at vi havde brug for modige politikere. Men det er vel egentlig ikke problemet. For mange af de ting, som politikerne siger eller gør, er på en eller anden måde modigt. Eller nærmere dumdristig - med streg under dum. For jeg synes, det er dumt at lange ud efter andre mennesker, bare fordi... Ja, vel bare forbi.
Men modigt - og dristigt er det vel på en eller anden måde.

Det vi mangler er modige og ansvarlige politiker. Modige på den måde, hvor de tager ansvar for de mennesker, der har valgt dem i tiltro om, at de vil skabe et godt liv for alle. Politikere som er så ansvarlige for deres medmennesker, at de ikke behøver at se ned på andre.

Den nye politiker-konkurrence bør ændre sig fra kun at overgå hinanden i dumdristigheder, til at være en konkurrence i at turde stå ved de svære beslutninger, der nok i er lige populære, men som er ansvarlige. Kunne det ikke være skønt, hvis vores politikere prøvede at overgå hinanden i at stå ved deres beslutninger, blande sig udenom sager, de ikke kender til, men dog giver nogle minutter i spotlightet? Kunne det ikke være fantastisk, hvis vores politikere turde være omsorgsfulde og venlige medmenneskelig elskende forbilleder, der satte nye standarder for vores samfund?
For jeg er sikker på, at disse af mine medmennesker, som har valgt et offentligt embede, også har en masse smukt inden i, som jeg skal huske at se.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar