Vi er forbundet...

Vi er forbundet - det har jeg vist med sikkerhed i mange år. Jeg kan ikke lange ud efter et andet menneske - uanset hvor tilfældigt eller retfærdigt, det end kan virke i mit hoved - uden at det påvirker den større helhed. Sender jeg vrede ud påvirker det også min egen verden. Og sender jeg glæde ud, sker nøjagtig det samme.

Det betyder desværre ikke, at jeg aldrig udsender intentioner, følelser eller ord, som jeg ikke selv ønsker. Det betyder dog, at jeg virkelig prøver at være bevidst om, hvad jeg sender ud, og hvad jeg ønsker at give til verden.

Så når jeg modtager fx en vred telefonsamtale (som jeg fortalte om i går), kan en primitiv del af mig have lyst til at svare igen og sætte den anden på plads. Men jeg ved, at hverken den anden person eller jeg bliver gladere af den tilgang. Hvis jeg ikke afbryder den negative tone og tilgang, risikerer jeg også, at mine nærmeste betaler prisen for den negativitet jeg så inviterer ind i vores liv.

Jeg prøver i stedet, at forstå den anden persons følelser og reaktioner, samtidig med at jeg tager ansvar for mine egne følelser og reaktioner. Det bliver ofte nemmere, hvis vi ikke hele tiden har fokus på os selv, men flytter fokusset over på andre mennesker. Da vi alle er forbundet, mister jeg ikke betydning i det store billede, bare fordi at jeg ikke sætter mig selv i centrum.
Forbundenheden gør det på mange måder nemmere at være mig. Jeg føler mig aldrig helt alene og verdens ansvar ligger ikke kun på mine skuldre. Når jeg går ind i et rum og tænker på de andre - mine forbundsfæller - bliver det lettere at være en naturlig og afslappet version af mig. For når jeg blot er én blandt mange, behøver jeg ikke tænke på, om jeg siger tingene godt nok eller om mit udseende er perfekt.

Vi er forbundet - og derfor er du meget vigtig i mit liv.