Der har jeg hjemme.

I venskabets trygge favn - der har jeg hjemme.
Der hvor vi ikke skal forestille at være andet, end det vi virkelig er.
Der hvor vores historie (trods ungdommens kådhed og fejltagelse - trods voksenslivet redebygning og   karriere-selvoptagenhed) bliver mødt med forståelse - og til stadighed åbne døre.
Der hvor der lyttes - og der hvor vi kan sige det, som trænger mest til at blive sagt.
Der hvor latteren kan klinge selv i de tungeste tider. Og der hvor tårer får frit løb.

I venskabets trygge favn - der har jeg hjemme.
Og der søger jeg hen, når jeg trænger til at føle mig hjemme.