Alle de irriterende mennesker omkring os.

Hvordan møder du mennesker, som irriterer dig? Konfronterer du dem med det eller ignorer du dem?

Irritation kan nok ikke undgås, når mennesker med forskellige livssyn og normer mødes - enten på arbejdspladserne eller via vores uddannelse. Men hvordan håndtere vi det? Og er der overhovedet en rigtig måde at behandle irritation på? Jeg har i hvert fald ikke et endelig svar... kun nogle overvejelser.

Nogle af de problematikker, jeg ser i forhold til vores samvær og den irritation, som kan opstå, er

• dels, at vi nok ikke er rummelige nok i forhold til andres måde at leve på. Her gælder store som små ting. Det kunne være deres interesser, deres musiksmag eller deres måde at være sociale på. Det er som om, mange af os har udråbt os selv til herre over, hvad der er rigtigt og forkert. Og i det spil, er det svært ikke at træde ved siden af.
• og dels at vi holder afstand (og nogle gange holder helt udenfor) til de andre - dem som er anderledes end os. Vi prøver slet ikke af forstå dem. Hvis de ikke er med på vores spilleregler, vil vi bare ikke lukke dem ind i vores fællesskab.

Så drop rigtigheden og se de andres levemåder som skønne alternativer til din måde at leve på. Jeg lever ikke på samme måde, som jeg gjorde for 10 år siden. Det jeg kan lide har ændret sig meget gennem mit liv. Så jeg har åbenbart heller ikke et patent på, hvordan jeg lever mit liv rigtigt. Så har jeg nok heller ikke patent på, hvordan andre skal leve deres. Så er der noget, der skal ignoreres er det, som irriterer os - ikke dem der gør det.

Den anden side af irritationen er, at vi kan holde så meget afstand til dem, som er anderledes end os, at de bliver lukket ude af sociale fællesskaber. Det synes jeg ikke, at nogen kan være tjent med. Jeg ved ikke, om vi nødvendigvis skal ændre dem. Men hvis de skal konfronteres med irritationerne, så skal det være på en måde, hvor de stadig har plads til at være dem. Målet må være, at de skal inviteres ind i fællesskabet - ikke at de skal udstilles yderligere.