Jeg vil give mig selv tilladelse til at være mig

I mange år - også som voksen var jeg på flere måder flov over mig selv og min måde at være på. Jeg syntes ikke, at jeg var klog nok, smuk nok, sofistikeret nok eller interessant nok. Jeg så hele tiden mig selv som mindre end alle andre, også når jeg klarede mig godt.

Sulten efter ros

Derfor var det også vigtigt for mig at få ros af andre. Kunne mine nærmeste eller blot vildt fremmende bare sige noget pænt om mig, eller om det jeg gjorde, så var min lykke gjort. Så følte jeg, at jeg i det mindste havde succes i det ene øjeblik. Hvis jeg følte, at jeg havde gjort et eller andet på en god måde eller havde sagt noget klogt - og der så ikke var nogen, som roste mig, så spurgte jeg selv efter det. Prikkede til folk: "Synes du ikke jeg var dygtig?".
Når jeg tænker tilbage, synes jeg både at det var trist - og at jeg var skide irriterende.

Kvinden der ændrede min indstilling

Den amerikanske forsker og foredragsholder Brene Brown (http://brenebrown.com) ændrede min indstilling til mig selv. Brene forsker bl.a. i skam og sårbarhed. Jeg hørte hende engang sige, at hun altid havde lommer i sit tøj til små "tilladelses-sedler". Sedler hvorpå der stod, at hun gav sig selv tilladelse til at måtte være sig selv. Fx blive topbegejstret over det hun havde opnået eller grine højlydt, når noget var sjovt.  Hvis denne kvinde (som jeg i den grad ser op til) kunne klare sig med små sedler -  og dermed være sig selv, så kunne jeg også.

Den ucensureret side af mig

Så nu giver jeg mig selv tilladelse til bare at være mig. Den ucensureret mig. Hende der nogle gange er klodset og falder op ad trappen i et større selskab, hvor det ville have været super cool at være graciøs. Eller hende som rækker hånden op i diplom-undervisningen, fordi jeg ikke forstår, det underviseren forklarer - selvom der et eller andet sted inden i mig er en stemme, som siger, at jeg burde vide, det jeg spørger om. Nu er jeg også hende, som nogle gange griner så uhæmmet, at jeg grynter HØJLYDT - hvilket får folk til at vende sig om efter mig.
Jeg har fjernet (næsten) alt censuren på mig selv - og det har gjort mig så meget gladere.

Just do it

Om det kræver små "tilladelses-sedler" eller bare viljestyrke, så vil jeg anbefale alle andre, at I giver jer selv tilladelse til at være lige præcis, som I er. Dyrk det sammen med jeres venner. Glem alt om den pæne udgave af jer selv. Indrøm og elsk alt det som er præcis jer. Omfavn og beundr det. Det får skuldrene ned og mundvigene op - det er intet mindre end befriende, at tillade sig selv at være præcis den man er.