Lad venligheden sprede sig.

Senere i dag drager jeg til Billund for at deltage i et arrangement i denne weekend. Der vil være mere end 1000 andre mennesker der. På forhånd kender jeg rigtig mange, som jeg glæder mig til at se og have gode samtaler med.

Jeg glæder mig også til at møde dem jeg ikke kender endnu. Til at høre deres ideer og holdninger og opleve, hvordan de kan skubbe til mit eget syn på verden.
Men mest af alt ser jeg frem til at dyrke venlighed mellem mennesker - især min egen venlighed overfor dem jeg ikke kender.

For det er forholdsvis nemt at være venlig overfor dem ,vi kender. Selvfølgelig især dem vi har et godt forhold til. Det er dog lige så vigtigt at være venlig overfor dem, vi ikke kender.

Så jeg vil lytte til andre - og lade dem tale ud. Være nysgerrige på hvor deres ideer og synspunkter stammer fra. Jeg vil tale med dem, der står udenfor "flokken". Jeg vil smile til de andre i køen. Jeg vil rejse mig fra sofaen i fællesrummet, så vi kan byde endnu én ind i fællesskabet.
Og jeg vil gøre det, så de kan mærke venligheden - og håbe på, at de giver den videre.

Vent med mig...

Jeg har ventet mange timer i venteværelser, på busstationer, perroner eller andre steder, hvor vi forventes at vente...
Jeg har gjort det alene og i selskab med andre - nogle gange har jeg valgt, at det skulle være på den måde, og nogle gange er det bare blevet sådan.

Men i går da jeg sad i et venteværelse på Rigshospitalet sammen med min søn og min mand, et sted vi har tilbragt mange timer gennem årene, så jeg rundt på alle de, der ventede ligesom os.
Jeg så dem, der sad alene - nogle af dem med tydelige smerter , og jeg så dem, der havde en kær ventende med. Jeg så det voksne barnebarn sammen med sin bedstemor bruge tiden til nærhed. Jeg så svigermor og svigerdatter i hyggelig samtale, og jeg så mand og kone sidde tæt sammen.
Det slog mig, hvor meget det kan betyde, at vi vælger at vente med hinanden. At vi ikke tidsoptimere eller skynder på... men bare finder venlighed, omsorg og nærhed i at vente sammen - fordi den anden ikke skal være alene.

God morgen - god dag.

Hvordan starter din dag? 

Tænk lige over hvordan du egentlig begynder din morgen. Er du sur over at skulle op.?Irriteret over at skulle nå en masse inden du skal ud af døren? Eller bekymret over, hvordan dagen vil komme til at gå?

Hvis du kan genkende de tanker, så påvirker de helt sikkert din dag.
Mark Twain skulle have sagt: "Jeg har i mit liv haft mange bekymringer, men det er kun de færreste af dem, der er blevet til noget".
Sådan er det også med alle de bekymringer, vi har om vores egen hverdag.

Prøv i stedet at starte dagen med positive forventningsfyldte tanker om dagen, dig selv og dine omgivelser - og se hvordan det gør en forskel for hele din dag. 

World Kindness Day

I dag er det World Kindness Day. Her er en særlig dag, som er værd at lægge mærke til.
Ikke fordi at vi så kun skal være opmærksom på venlighed denne ene dag om året, men fordi når vi først er blevet opmærksomme på venligheden, så bliver det også nemmere at udleve den resten af året.

Så jeg håber, at dig som læser dette, vil bruge dagen på at sprede venlighed på din vej, modtage venlighed og få øje på alt den venlighed, der allerede er omkring dig.

Hvad forventer du egentlig?

Jeg tror, at vi alle har nogle mennesker i vores liv, som vi ikke enes sådan supergodt med. Det kan være familiemedlemmer, arbejdskolleger eller venners venner. Nogle som på en eller anden måde dukker op i vores liv uden, at vi selv har valgt dem til.

Og nogle gange når jeg har talt med nogle af disse mennesker, så sidder jeg tilbage med følelsen af at være misforstået. Og faktisk falder jeg ofte ned i en tankegang, som handler om, at jeg bare ville ønske, at "de andre" bare ville have tiltro til mine gode intentioner - og forvente, at det jeg siger eller gøre udspringer af noget ordentligt.
...så er det at jeg kommer til at tænke på, om JEG ikke bare kunne have tiltro til dem og deres intentioner? Kunne jeg ikke bare forvente noget godt af vores møder og samtaler?

Det er så nemt at give de andre ansvaret - og jeg er heller ikke sikker på, at jeg kan ændre udfaldet bare ved at ændre min tilgang.
Men alligevel synes jeg, at det er interessant at opdage, at jeg opfører mig på præcis den måde, jeg mistænker andre for at gøre...

Erfaringer er sjovest, når de ses i bagspejlet!

Engang hørte jeg, at erfaringer er "det du har oplevet, som du virkelig ville ønske, var sket for nogle andre..."
Det tror jeg på mange måder, at der er sandhed i. Også selvom at jeg i dag er glad for den lærdom (nogle gange ligefrem visdom), der er kommet ud af mine erfaringer.

Når jeg taler med unge mennesker, som står midt i det, som jeg ved nok skal blive til erfaringer - og føler, at de er ved at miste fodfæste og håb, så er det svært for dem at indse, at de bare gennemlever en fase, som de nok skal komme igennem...
For det er jo ofte sådan, at erfaringer bare er sjovest, når vi ser dem i livets bagspejl.

Det skal opleves...

Livet bringer os alle større og mindre forandringer og udfordringer.
Nogle har vi selv ønsket og planlagt - mens andre uundgåelig kommer helt af sig selv, og ofte når vi ikke forventer dem.

De sidste kan være svære at komme igennem, bl.a. fordi vi ofte først opdager, at de er der, når vi står lige midt i dem!

Det betyder dog ikke, at den første slags, altså dem vi selv har ønsket og planlagt, nødvendigvis er nemmere at komme igennem. For selvom vi ønsker os noget, og vi tænker forløbet igennem og prøver at planlægge, hvordan det vil være... så er det altså noget ganske andet at gennemleve det. At føle hvordan det rent faktisk føles. At opleve hvad det gør ved dig og din verden...

Uanset hvad der sker i vores liv, også de allerbedste ting, kan vi ikke tænke os til - det skal leves og opleves.