Gå på opdagelse efter lighederne.

Jeg plejer at sige, at vi skal snakke med nye mennesker længe nok til at finde ud af, at vi er i familien. Og selvom det ikke lige skulle være tilfældet, så i hvert fald længe nok til at finde fælles interesser.

For selvom jeg nyder at opdage menneskers forskelligheder og nuancer, så er det egentlig vores ligheder og fælles interesseret, der fascinerer mig. Det er noget smukt i, at vi trods alle de modsætninger og den ufred, der også findes i verden - er noget særligt mellem mennesker, der binder os sammen.

Prøv at forestille dig, at du er inviteret ud til nogle venner sammen med en flok mennesker, du ikke har mødt før. Din opgave er denne aften at finde noget, I har til fælles.
Måske har I besøgt nogle af de samme lande. Det kan være, at I har interesse for musik - dog forskellige genrer. Har I en kollega, som altid spreder godt humør omkring sig? Har I læst nogle af de samme bøger eller forfattere?
Mulighederne for at finde noget I har tilfælles er uendelige - og det er glæden ved det egentlig også.

For selvom den, jeg snakker med, ikke lige har samme musiksmag som mig, så har vi måske en fælles glæde ved at lytte til musiktekster, som rører os. Eller måske har vi læst forskellige forfattere, men stadig haft en fascinationen af at læse mange bøger af den samme forfatter.

Det kræver oprigtig nysgerrighed overfor den andens syn på livet og interesser. Og en oprigtigt vilje til selv at dele noget, I kan have tilfælles. Jeg er dog sikker på, at når du prøver det af, vil du opleve en glæde over at være en del af et nyt fællesskab, en samhørighed med dine medmennesker og en ny forståelse for ikke bare andres liv men også dit eget.

Gode intentioner er ikke nok.

Der har gennem en årerække været meget snak om, at vi kan alt det, vi vil, bare vi vil det nok.
Det er jo egentlig også en meget smuk tanke. Langt hen ad vejen er jeg sådan set også enig - i hvertfald i forhold til, at vi har potentiale til at kunne mere og andet end det, vi kan præsentere i dag.

Men jeg synes også, at vi skal være en smule ærlige om det, vi kan. For gode intentioner er bare ikke nok. Det kræver altså også ressourcer at udleve drømme og visioner eller bare det at sætte helt konkrete opgaver i søen.
Og i stedet for hele tiden at presse os selv, så må vi kigge på ressource-beholdningen.

Det kan være, at der skal skæres opgaver og projekter væk for at frigøre ressource (fx tid og energi) til det, som har betydning. Måske skal vi spare og stramme op i forhold til budgettet, for at vi kan få økonomiske-ressourcer til nye drømme.
Du kender sikkert allerede områder i dit liv, hvor du skal skære eller stramme op for at frigive ressourcer.

Når vi vil mere i livet, så synes jeg, at det er vigtigt, at vi ikke kun fokusere på de gode intentioner. Lad os flytte blikket over til vores ressourcer. Las os være ærlige om, hvorvidt vi er i underskud eller i overskud - og lad det være udgangspunktet for samtalerne om, hvad vi kan og vil med vores liv.

Brok eller ærlighed...

I hele vores "vær-nu-positiv-attitude" kan det være svært at acceptere, når vores medmennesker læsser af med alt det, som fylder i deres verden.

Og jeg synes, da også det kan være irriterende at lytte til nogle folks endeløse brok. Men det er jo ikke alt brok, der egentlig er ment som brok. Måske er det folks mulighed for at være ganske ærlige.
Når vi fx spørger ind til, hvordan vores kærestes dag har været, og vi får en ærlig version
 om, hvordan arbejdsopgaverne var svære (måske uoverskuelige lige nu), kollegerne virkede fortravlede og møderne var uden synlig retning. Så er det ikke sikkert, at det er ment som brok, men måske mere som en meget ærlig version af deres oplevelse.

Så selvom jeg ikke synes, at vi skal fylde vores egen eller andres verden med tankeløs brok - så skal vi nok blive bedre til at lytte til den ærlige version af de oplevelser, som andre har. Om end oplevelserne snart kan ændre sig.

Stille søndag.

I følge kristendommen er søndagen hviledag - og nytårsaften anbefalede dronningen, at vi huskede at gøre unyttige ting.

Selvom jeg egentlig ikke synes, at vi skal gøre noget bare fordi, nogle andre siger det, så er jeg alligevel vild med ideen om en stille søndag med afslapning og unyttige aktiviteter.

Jeg tror på, at vi i vores travle verden og travle hverdag skal slappe meget mere af og dyrke det unyttige.
God fornøjelse til jer alle.

Mennesker på besøg i vores liv.

Jeg har engang  - et eller andet sted læst eller hørt, at mennesker er i vores liv indtil, de har lært eller givet os det, de kom for... og det er egentlig en meget smuk tanke.
Derfor syntes jeg, at det var interessant at undersøge lidt nærmere, hvor mange mennesker der er gået ind og ud af mit liv gennem årene - og hvad de har givet mig.

Det blev til tur “down memory lane” sammen med gamle fotos af skolekammerater, lærere, gymnastikkammerater og -undervisere, venner, familie, spejdere, studiekammerater, kolleger og mange mange flere. For hvert eneste ansigt jeg kiggede på, prøvede jeg at huske, hvad det var personen havde givet mig. Nogle har givet mig troen på mig selv, og nogle har givet mig troen på mine medmennesker. Nogle har givet mig indsigt i et bestemt emne, og andre i et øjebliks særlige betydning. Nogle har givet mig muligheden for at være alvor, mens andre har givet mig mange timers latter.
Alle har det haft en betydning for den person, jeg er i dag.

Jeg er på ingen måde trist over, at mange af disse mennesker ikke er en de af mit liv nu. Jeg er tilgengæld superglade for, at vores veje har krydset hinanden. Måske vil det ske igen.

Der er selvfølgelig også de mennesker, der i mange år har været en del af mit liv. Og jeg selvom,  at jeg har lært utroligt meget af mine mangeårige venner, er jeg overbevist om, at de stadig har meget at give mig.
Nogle besøg i livet varer længe, fordi de mennesker åbentbart har så meget at give os, at det må tage et helt liv....

Kast om dig med et par komplimenter - eller flere...

Har du givet et oprigtigt ment kompliment i dag? Du har måske ligefrem givet flere af slagsen.
Det håber jeg. For jeg synes, at vi alle skal gøre en ekstra indsats for at sprede glæde og positiv opmærksomhed.

I dag mødte jeg fx en veninde og hendes mor, som begge gav mig et dejligt kompliment om min kjole. Det er jo ikke fordi, at jeg kommer til at holde mere af kjolen pga. deres kommentar, eller at jeg, som menneske føler mig mere særlig. Men det er rart at blive mødt med et positivt syn fra andre mennesker. Og selvom det for nogle måske kan virke meget overfladisk, så er jeg sikker på, at vi kan ændrer meget ved samværsformer og fællesskaber, når vi bringer komplimentere mere i spil.

Så jeg håber, at I alle vil bruge denne weekend til at give den fuld gas med komplimenter.
Giv dem til din familie, til naboen, til damen i køen eller til en helt tilfældig. Hold dig endelig ikke tilbage. Find noget som er særligt ved de andre, og lad dem vide, at du har set både dét og dem.

Hvor er du i dit liv?

I går skrev jeg noget om at have kalenderen fyldt op med aftaler og forpligtelser - og om, at det kan være godt at rydde lidt op i alt det engang imellem.
Det fik mig til at reflektere over, hvad al den travlhed gør ved os.

Jeg tror på, at de fleste mennesker som udgangspunkt er flinke og rare - og vil hinanden det godt. Men det er bare ikke altid sådan, vi kommer til at udtrykke os....

Når vi hele tiden er presset på tid og forpligtelser, så dræner det alle steder. Det er der, at vi mister forståelsen for, at vores omgivelser tænker, agerer eller reagerer anderledes end os selv. Når vi har halset af sted hele dagen, ugen eller året for at få alle ender til måske ikke at hænge sammen, så dog være i skueafstand til hinanden, så er der bare ikke mere at give af. Så er et voldsomt nemt at skælde ud på ekspedientens hastighed, pædagogens håndtering eller kollegaens hjælp. Også selvom vi inderest inde slet ikke er vrede mennesker.

Vi er et folkefærd, der har så travlt med udvikling, selvrealisering og forbedringer alle steder, at vi ofte glemmer os selv. Vi glemmer, hvem vi virkelig er, og hvad der virkelig har betydning.

Så en oprydning i kalenderen er ikke bare for sjov skyld. Det er nemlig en alvorlig sag, når vi har skubbet os selv ud af vores eget liv.