Hvad er det egentlig, du mener?

Jeg modtog en besked på mit arbejde, som i første omgang irriterede mig. Det handlede ikke om mig, men jeg blev stødt på de andres vegne.
Jeg besluttede heldigvis at ringe til afsenderen, og jeg besluttede, at jeg ville prøve at forstå, hvad der lå bag beskeden.

For hvad er det egentlig vi mener, når vi prøver at sige noget til hinanden? Alt for ofte får vi slet ikke vores budskab rigtigt igennem. Det, vi siger, drukner når vores egen forståelse af verden møder de andres forståelse.
Derfor bliver vi også tit stødt over noget, som slet ikke var ment negativt. Noget ganske få opklarende spørgsmål som fx "Hvad mener du helt præcist?",  "Kan du uddybe det?" eller "Hvordan oplevede du det?" kunne have løst op for. Vi er bare ikke gode nok til at tage os tiden (og finde viljen) til at se de mange facetter virkeligheden har.
Men hvor ville det gøre en forskel, hvis vi gjorde...

Dage der forandre dig.

Der har været dage, som har forandret mig grundlæggende. Dage, hvor jeg er stået op med ét syn på livet, men er gået i seng med et ganske andet.

Mest har det handlet om, at jeg har set dele af livet, som jeg ikke helt var klar over kunne være en del af min verden.
Fx oplevede jeg for mange år siden, mens jeg var au pair i USA at modtage en telefonopringning, hvor personen i den anden ende truede med slå mig ihjel. Det var ikke bare én enkelt opringning, men flere henover ca. en times tid. Jeg var skrækslagen. Jeg havde det som om, at jeg var med i en forfærdelig film, som var ganske virkelig. Personen dukkede heldigvis aldrig op - og holdte også op med at ringe...
Da jeg gik i seng den aften, havde jeg mistet en del af mit naive og uskyldige syn på livet.

De dage, som har ændret mit liv, har budt på oplevelser, som har været ekstreme - hvor jeg virkelig har kunne mærke mine grænser og har skulle finde mit ståsted i livet. Det er de dage, der har formet mig - så på den måde ville jeg ikke have været dem foruden.
Mens jeg har været midt i oplevelserne, har jeg haft lyst til at flygte og gemme mig væk. Men i dag er jeg taknemmelig - ikke over de præcise oplevelser - men over at få muligheden for at møde den store styrke, der er inden i mig.

Glædes ved andres glæde

Det er super nemt at glædes, når det endelig går godt for andre. Det kender vi nok alle sammen. Det med at blive glad, når veninden, der har været single hundrede år og en sommer, endelig finder en kæreste. Eller når din storebror efter mange forgæves forsøg, endelig bliver optaget på et studie.

Men er det lige så nemt at glædes over andres succes, hvis du endnu ikke selv har opnået, det du gerne vil? Nej, det er det ikke helt.

Det er dog her, vi for alvor skal øve os i at glædes på andres vegne. For ægte medmenneskelig glæde over andres glæde, er ikke afhængig af, hvordan det går os. Det handler på ingen måde om, hvorvidt vi "vinder" sammenlignings-konkurrencen. Den ægte glæde kommer fra et sted, hvor vi ikke er bange for at livet giver gode til vores medmennesker - fordi vi med sikkerhed ved, at det også bliver vores tur. Og hvad der kan glæde din søster er måske slet ikke lykken for dig.

Så tag et seriøst kig på dine mest succesfulde venner, og glæd dig i stride strømme over deres succes. Du vil hurtigt opleve, at glæden vil smitte af på dig.

Dagligdags gaver.

Dagligdagen kan sagtens være en ren gaveregn.
Gaverne kan komme i form af hjælp, komplimenter, visdomsord, samvær med dem vi elsker mest eller lignende.
Hvis vi holder øje med gaverne, så vil vi se, hvor heldige vi er.

Mange af os er omgivet af sand rigdom - uden at vi helt er klar over det. Men hvis vi vælger at se alle disse gaver, kan vi ændre vores liv. Og hvis vi vælger at give disse gave til andre, kan vi også ændre deres liv.

Gå ud og giv og gør en forskel. Lad dagligdagens gaver fylde alle hverdag.

Lysten til at være et bedre menneske.

Jeg er så heldig at have mennesker i min omgangskreds, der giver mig lysten og ønsket om at være et bedre menneske.
Helt grundlæggende ønsker jeg virkelig at være en god og hjertelig udgave af mig selv. Men jeg er langt fra i mål endnu. Så er det dejligt at opleve andre gøre noget ekstra for deres medmennesker - og dermed blive mindet om, hvordan jeg selv kan være en bedre udgave af mig selv.

Jeg har en kollega, der altid holder døren eller er behjælpelig med selv små ting. Han får alle omkring sig til at føle sig ekstra værd i hans selskab.
Og i går hørte jeg også, at en af mine kammerater har givet en gave til sønnen af en af vores fælles bekendte - fordi han vidste, at gaven ville have helt særlig betydning for drengen - og det uden at min kammerat overhovedet kender drengen.

Sådanne historier tror jeg, vi møder alle vegne - hvis vi er interesseret i at finde dem.
Jeg elsker dem - især fordi jeg glædes over at være i selskab med sådanne mennesker, og fordi jeg i deres selskab får lyst til at være et bedre menneske.

Langtidsholdbar kærlighed.

50 år - så længe har mine forældre været gift i dag.
Det er helt særligt at kunne fejre, at de har holdt sammen gennem en hel menneskealder trods alt det, livet også har budt dem. Men det er gør dagen anderledes er for mig, at min mor er dement og bor på plejehjem - og slet ikke er klar over dagens særstatus.

Dagen skal alligevel fejres. For det har været et langt og lykkeligt ægteskab, som ikke bare slutter, fordi min mor ikke kan huske de sidste mange år. Eller at vi ikke helt kan vide, om hun husker os i dag.
Kærlighed er ikke afhængig af minder - selvom de er rare at have. Kærligheden kan sagtens leve efter hukommelsen er væk.

Men at min mor ikke husker, minder dog mig om, at kærlighed ikke skal gemmes til det er belejligt. Kærlighed skal udleves hver dag. Den skal mærkes, og ordene om den siges højt, mens der endnu er mulighed for det.

Når du stirrer tomt ud af vinduerne...

I perioder af mit liv har jeg haft et stor behov for at stirre tomt ud af vinduer... og gør det stadig ind imellem.
Jeg er sikker på, at mange andre kender til den følelse. Men hvad er det egentlig, vi håber at finde derude?
Svar? Ro? Nye muligheder?

Hvad end det er, så stir endelig løs. Og del det gerne med os andre, for det du leder efter i disse stunder, kan blive nemmere at bære, når du deler opgaven med dine nærmeste.