Hvad gør du HVER dag, som gør dig glad?

Ord har stor betydning for mig, og jeg elsker at skrive. Så for snart halvandet år siden besluttede jeg mig for at skrive hver eneste dag. Og selvom jeg nogle dage kan føle et vis tidspres for at nå det, så bringer det mig så meget glæde.

Jeg kender andre, som har et på samme måde med malerier, løb, yoga, læsning, hækling og meget andet. Aktiviteter som bare bringer dem glæde - også selvom det af og til kan føles som om, at de lige skal “tage sig sammen” for at gøre det.

Jeg tror dog, at disse aftale med os selv er meget vigtige, især når vi har travlt. Det er noget, som vi bare gør for os selv. Ikke for at imponere eller være noget særligt, men fordi det har betydning for os selv, og den vi er inderst inde.

Alt det jeg gerne vil give dig.

Gaver kan fås i mange størrelser og former. Selvom jeg igennem årene har modtaget mange fine gaver - som jeg er meget taknemmelig for, så er jeg egentlig ikke tilhænger af, at vi giver hinanden ting og sager, som kan fylde vores skuffer, skabe og hjem op.

Til gengæld er jeg stor tilhænger af, at vi giver hinanden tid, opmærksomhed og kærlighed - i rigelige mængder.
Og da jeg elsker at give gaver, så vil jeg gerne give mine medmennesker dette...

Jeg vil give uforstyrret opmærksomhed, hvor du kan fortælle om det, der fylder i dit liv eller har betydning.
Jeg vil give dig spørgsmål, som forhåbentlig hjælper til, at du lærer dig selv bedre at kende - og at jeg lærer dig bedre at kende.
Jeg vil give dig min tid, som vi kan tilbringe sammen. Det kan være tid til gåture. Tid til at kigge ud i horisonten sammen. Tid til at grine sammen. Tid til bare at være sammen...
Jeg vil give dig kærlighed, så du mærker, at du er noget ganske særligt i mine øjne. Jeg ønsker, at du mærker den glæde og inde ro, som kærligheden kan fylde os med.
Alt dette og meget mere vil jeg give.
Du kan ikke vise det frem eller gemme det væk, men du kan mærke det og give det videre.

Kærligheden er også et valg.

For 20 år siden i dag blev jeg kærester med min mand.
I løbet af det 20 år har vi taget en hel del valg - valg som har handlet om at styrke og værne om vores kærlighed.

Vi har levet et liv, som de fleste andre. Et liv hvor vi har mødt udfordringer og glæder i et større samsurium.  Nogle gange er de kommet i en hastighed, hvor vi har haft tid til at fordøje oplevelserne og konsekvenserne. Andre gange er de væltet ind over os som en stormflod, der har slået benene væk under os - og rystet os på godt og ondt.

Og at livet nu engang er, som livet er... betyder at kærligheden i perioder ikke har haft de bedst vilkår.    Jeg kan dog ikke huske, at vi nogensinde har mistet kærligheden til hinanden, eller at jeg ikke har kunne mærke den.
Til gengæld har vi haft mange samtaler om kærligheden, og om hvordan vi plejer den - samt hvor vi kunne gøre det bedre...

For kærligheden er ikke bare tiltrækning, den er i høj grad også et valg.
Et valg om at se det bedste i den anden og prøve at forstå intentionerne bag den andens handlinger.
Et valg om at gøre sit bedste mht. det, vi hver især byder ind med i forholdet.
Men også små hverdagsagtige valg som fx at række ud efter den andens hånd, når I alligevel bare står og venter i køen. Eller at slukke for skærmen og kigge hinanden dybt i øjnene og indlede en samtale, som på ingen måde handler om noget praktisk.
Det er valg som er forholdvis nemme at tage - og også nemme ikke at tage...

Drømmen om livslang kærlighed er måske slet ikke en utopisk drøm, men derimod en række bevidst valg. Valg som giver os glæde og “succes” i kærlighedslivet.

Har du fortalt dem det?

Jeg er optaget af tanken om, at vi står på skuldrene af dem, der var her før os. Der er nogle, som har banet vejen for, at vi kan leve, som vi gør det i dag.
Noget kan vi læse om i historiebøgerne, mens andet (en ikke uvæsentlig part) er en del af vores egen personlige historie.

Stykker af min personlige historie - dem som har betydning for den, jeg er i dag, er skabt sammen med mennesker, der troede på mig. Og jeg har været så heldig, at dem har der været mange af.

I mange år fortalte jeg gladelig om disse betydningsfulde mennesker i samtaler med andre. Og det er også dejligt at kunne fortælle om, hvordan og hvorfor de har gjort en forskel for mig. Jeg syntes dog efterhånden, at jeg manglede at fortælle dem det selv.
Derfor begyndte jeg for år tilbage at sende breve til disse for mig særlige mennesker. Jeg skrev til dem om, hvordan de havde gjort en forskel i mit liv - og hvilken betydning det efterfølgende havde haft for mig.

Responsen var helt fantastik. For mange af dem var slet ikke klar over, at det de havde gjort - ofte som en naturlig selvfølge - havde gjort så stort indtryk. Det er min klare oplevelse, at det har givet dem lyst til at gøre endnu mere af alt det “gode”.

Jeg er slet ikke færdig med brevskrivningen og med at sige tak til dem, der tog sig tid til mig. Så mens jeg skriver videre, håber jeg at du vil gøre det samme.

Jeg vil bare gerne tages seriøst.

Min teenagedatter, som har tilbragt påsken på kursus i bl.a. ledelse og demokrati, sagde i dag til mig, at det sværeste ved at være tilbage i hverdagen er - at hun ikke føler sig taget seriøst.

I hele påskeugen har hun været i samtale med jævnaldrende og voksne om emner som værdier, anerkendende udforskning og ledelse af sig selv og andre. Der har været tid til energiske samtaler og stille refleksion. Men vigtigst af alt, har hun oplevet, at der var en oprigtig nysgerrighed for at forstå hinanden - og tid til at forstå sig selv.

Den oplevelse er åbenbart ikke lig den, hun har i hverdagen med jævnaldrende skolekammerater.

Det fik mig til at tænke på, hvordan vi møder hinanden.

For jeg er overbevist om, at vi alle gerne vil tages seriøst - også når vi har det sjovt sammen. Vi vil gerne mødes med oprigtig nysgerrighed, hvor vores samtalepartner er interesseret i, hvad der har betydning for os - og hvorfor. Og ikke tillægger os intentioner, holdninger eller svarmuligheder. 

Når vi tager hinanden seriøst, fokuserer vi også meget mere på, hvad den enkelte person byder ind med her og nu. Ikke hvad de har lavet engang - eller ikke har lavet endnu. Hvem de kender eller ikke kender. Hvad der har oplevet - eller hvad de endnu har til gode... For det er altsammen målestokke, som kan bruges til at sortere mennesker. 

Jeg vil gerne tages seriøst ene og alene fordi, jeg er - og jeg vil meget gerne møde andre på de samme vilkår.

Det skal ku’ mærkes, at du har været her - ikke på præstationer men på relationer...

Alt for mange af os har alt for længe løbet efter præstationer, som kan imponere andre og muligvis også os selv. Og selvom jeg har udført præstationer, som jeg er stolt af, så er de nu engang en temmelig flygtig størrelse... Og de har det med at miste betydning i det øjeblik, de passere gennem vores liv.

Når jeg tænker, at jeg gerne vil have, at andre kan mærke, at jeg har været her - så håber jeg, at de relationer, jeg har med andre, gør så store indtryk, at de mærkes også, når jeg ikke er tilstede. Jeg håber, at noget så enkelt som at støde på bestemte sange, bestemte steder eller bestemte ord, vil få andre til at tænke på mig - og derigennem mærke, hvad vores relation gør ved dem.

Men gode relationer opstår ikke af sig selv. De skal dyrkes, passes på og have tid. Der er ingen opskrift på, hvordan de udvikler sig eller præcis, hvad der skal til. Jeg tror dog på, at gode relationer vokser og udfolder sig, når vi viser den anden, at de har særlig betydning for os - uanset om det sker gennem ugentlige telefonsamtaler, tilfældige men intense møder eller dagevis af samvær...

De gode relationer har det med at vokse i betydning gennem årene - også selvom det kan virke som om, at de er gledet ud i sandet. Når det mærkes, at vi har været her, sker et både nu og her - og gennem de minder vi har delt i livet.

Og når vi alligevel hopper på præstationsræset, så skyldes det måske netop, at de understøttes og formes i de relationer, som kan give præstationerne betydning. I hvertfald hvis vi vil huske og mærke dem.

Real life blogging.

Den sidste uge har jeg tilbragt sammen med en masse interessante mennesker. Dagene og aftnerne er blevet brugt til inspirerende samtaler om emner, der har betydning for mig. 

Samtalerne har givet mig indsigter, som skabt en større forståelse af verdenssyn og intentioner.

Jeg er blevet beriget og har ligeledes prøvet at berige andre med det, jeg har at give. En god ven sammenlignede det med mine daglige bloggerier - bare i en “real life” udgave.

Og der sker virkelig noget, når vi prøver at berige hinanden gennem helt almindelig gammeldags samtaler. Samtaler, hvor vi kigger hinanden i øjnene, giver tid til at lytte og tid til at finde svar, der kan skabe mening for os selv og andre. 

Så selvom jeg elsker at reflektere over livet og vores menneskelige samspil i stilhed og på skrift - så sker der altså noget for mig ganske magisk, når jeg er samtaler med andre.