torsdag den 11. januar 2018

Smil - det nedbryder barrierer.

Har du prøvet at stå på ferie i et land, hvor du overhovedet ikke forstod, hvad de ikke-engelsktalende lokale sagde til dig?
Måske skulle du handle friske lækre grøntsager på det lokale marked, men vidste hverken hvordan du skulle spørge efter yndlingsingredienser eller prisen på dem.
Hvad gjorde du så?

Der er meget stor sandsynlighed for, du smilte stort til de handlende, pegede febrilsk og smilte igen.
For det er oftest det, vi gør, når sproget forhindrer os i at kommunikere på anden måde. Og det er da en smuk gestus. Når alt andet fejler, så tager vi smilet frem til at sprede en glæde, der kan nedbryde barrierer mellem mennesker.
Faktisk bliver sådan en oplevelse på en fremmed grøntsagsmarked, hvor vi egentlig er fuldstændig på dybt vand, til én af de bedste oplevelser fra ferien.

Smil kan virkelig noget. Bare vi smiler til os selv, trigger vi vores hjerne til at tro, at vi er i godt humør - hvorefter den sender endorfiner ud i vores system, som gør os endnu gladere. Og smiler vi til andre, smitter det. De smiler igen, der hjerne belønner dem - og vi bliver glade. Det er totalt win-win. Det skaber også en følelse af fællesskab med dem, vi smiler sammen med.

Så er der mennesker eller situationer, som du ikke forstår, så mød dem med et smil. Det er klart den letteste vej til at nedbryde barrierene mellem os.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar