søndag den 7. januar 2018

Oprydning og udrydning

De fleste af os har alt for meget i vores hjem. Tallerkner vi næsten aldrig bruger. Mere tøj end vi kan nå at bruge - eller egentlig kan lide, sådan rigtigt. Skuffer og skabe er fyldt med en fortid, som ofte ikke stemmer overens med vores nutid.

Derfor brugte jeg søndagen på at rydde op og rydde ud. Poser med forskellige ting er nu pakket og klar til genbrugsbutikken, hvor indholdet forhåbentlig kan gøre glæde for andre.
Min glæde i at mindske mit hjems indhold ligger især i genopdagelsen af mange af de ting, som jeg helt havde glemt var her. For når vi har mindre, træder de enkelte ting mere frem.

Selvom jeg ved, at der langsomt vi snige sig nye ting ind - så er enkeltheden fantastisk lige nu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar