mandag den 8. januar 2018

Hvilken dag skaber du for dig selv?

Når du starter din dag, er du så bevidst om, hvilken dag du vil skabe for dig selv? Ikke i forhold til hvad du skal nå eller i hvilken rækkefølge... Men hvordan stemningen igennem dagen skal være?

Jeg har gennem mange år læst og hørt meget om planlægningen af min tid, prioritering af min tid og optimering af min tid. Alt sammen meget interessant og for den sags skyld også vigtigt. Men mere interessant (i hvert fald for mig) er, hvordan vi vælger at udfylde den tid vi har. Hvilke intentioner lægger vi i vores handlinger og vores gøremål?

Tænker du på, hvordan du kan udleve dine værdier gennem dine handlinger? Eller hvordan det du ønsker at bidrage med i livet kommer til udtryk?

Prøv at tage gode intentioner, positiv stemning og værdier med dig gennem dagen - og ikke mindst i din planlægning af dagen. Det vil med sikkerhed give en helt ny oplevelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar