Hvor er du i dit liv?

I går skrev jeg noget om at have kalenderen fyldt op med aftaler og forpligtelser - og om, at det kan være godt at rydde lidt op i alt det engang imellem.
Det fik mig til at reflektere over, hvad al den travlhed gør ved os.

Jeg tror på, at de fleste mennesker som udgangspunkt er flinke og rare - og vil hinanden det godt. Men det er bare ikke altid sådan, vi kommer til at udtrykke os....

Når vi hele tiden er presset på tid og forpligtelser, så dræner det alle steder. Det er der, at vi mister forståelsen for, at vores omgivelser tænker, agerer eller reagerer anderledes end os selv. Når vi har halset af sted hele dagen, ugen eller året for at få alle ender til måske ikke at hænge sammen, så dog være i skueafstand til hinanden, så er der bare ikke mere at give af. Så er et voldsomt nemt at skælde ud på ekspedientens hastighed, pædagogens håndtering eller kollegaens hjælp. Også selvom vi inderest inde slet ikke er vrede mennesker.

Vi er et folkefærd, der har så travlt med udvikling, selvrealisering og forbedringer alle steder, at vi ofte glemmer os selv. Vi glemmer, hvem vi virkelig er, og hvad der virkelig har betydning.

Så en oprydning i kalenderen er ikke bare for sjov skyld. Det er nemlig en alvorlig sag, når vi har skubbet os selv ud af vores eget liv.