torsdag den 4. januar 2018

Hvilke ord beskriver IKKE dig?

Har du nogensinde lyttet til, hvad du egentlig siger til dig selv? Prøv det engang. Nogle gange siger vi altså en masse sludder, som på ingen måde er rigtig eller særlig flatterende...
Fx har jeg i mange år sagt om mig selv, at jeg er ikke er særlig godt til at afslutte ting. Og det er ikke noget, jeg bare har sagt én enkelt gang eller to, det er noget, som jeg ofte har sagt. Det var ligesom bare det billede, jeg havde af mig selv.

Heldigvis var der et menneske tæt på mig, som studsede over det udsagn og pegede på alle de projekter og opgaver, som jeg altid sørgede for at gøre færdig. Efter den besked kunne jeg pludselig også se, at jeg faktisk er en afslutter. Det er en del af mit disciplineret jeg.

Lidt på samme måde gik det op for mig for en del år siden, at jeg er et tålmodigt menneske. Nok har jeg en raskløshed, som jeg også værdsætter, men jeg giver meget gerne mennesker, ideer og ting tid til at udvikle sig - inklusiv mig selv.

Det er vigtigt, at vi ikke giver os selv en masse mærkater eller påklistrer en masse ord, som vi hverken er eller ønsker at blive. Jeg ved ikke, hvad du fortæller om dine ufuldendtheder eller hvorfor, men for mig har det nok mest handlet om, at jeg ikke har trænet mig selv til at se alt det gode i mig. Set alle de ting jeg kæmpede mig - og lykkedes med!

Er tiden ikke kommet for os, til at droppe kedelige fortællinger om os selv? Og finde frem til ALT det vi mestrer - og gøre endnu mere af det?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar