I min hule lader jeg op.

Nogle gange kan det bare være svært at finde overskuddet til at være... overskudsagtig!
Uanset hvor mange kloge bøger jeg læser om, hvordan jeg lige kan håndtere livet, så kan indholdet i mit liv (læs hverdag) altså godt blive for meget. Sådan tror jeg, der er mange af os, der får det af og til. Og vi skal huske at det er helt normalt.

Nå livet virker overvældende, så er det, at jeg trækker mig tilbage i min stue. Gardinerne trækkes for, stearinlys tændes, og jeg finder et tæppe frem... Stuen gøres til en hyggelig - og aflukket hule. Så er jeg klar til at gemme mig lidt væk fra verden uden for i et stykke tid.

For når jeg hver eneste dag vælger at give meget af mig selv til mine opgivelser, så skal jeg lades op. Til trods for at jeg er en meget ekstrovert person, så trænger jeg også til alene tid sammen med mine tanker, følelser og refleksioner. Noget der ikke bare lige er overstået på en halv times tid...
Jeg plejede at elske at fylde min kalender op med aftaler - og mange vi nok påstå, at jeg stadig gør det. Men gennem årene har jeg lært, at for at jeg kan være en god udgave af mig, så skal jeg have pauser. Pauser i min hule - uanset om det er i min stue, min have eller ude i naturen væk fra "civilisationen".
Nogle gange kan pauserne planlægges, men andre gange kommer behovet for dem uventende og ofte presserende. Så må kalenderens rykkes for at gøre plads til opladning i hulen.


Hvornår har du egentlig sidst husket at tage tid ud af kalenderen kun til dig? For jeg håber, at du også husker at give dig selv tid og ro til en ordentlig gang opladning.