Jeg er ikke naiv - men jeg tror på det gode i mine medmennesker.

Jeg er ind imellem blevet kaldt naiv i mit syn på andre mennesker - og jeg er ret sikker på, at det ikke er ment som et kompliment...
Det er også helt i orden - for jeg ser ikke mig selv som naiv.

Min tilgang til andre mennesker er nemlig ikke valgt ud fra manglende erfaring, viden eller kløgt (hvis jeg selv skal sige det). Min tilgang tager afsæt i troen på andre menneskers værdi, deres inderste oprigtighed, vores ligeværdi og deres betydning for mig og alle andre. Og med den tilgang er jeg faktisk sjældent blevet skuffet.
Selvfølgelig har jeg mødt mennesker, der har talt usandt, brudt aftaler eller lign. Men de mister ikke menneskelig værdi i mine øjne.
Det kan være, at jeg må sætte grænser for, hvad jeg vil høre på, eller hvem jeg vil være sammen med... Det betyder dog ikke, at jeg mister troen på det gode i dem. Det betyder bare, at jeg ikke tager del i deres “drama”.

Faktisk har min valgte tilgang til andre givet mig mange gode samtaler, sjove oplevelser og indre glæde gennem årene. Det betyder også, at jeg oftest hurtigt føler mig velkommen og veltilpas i samvær med andre - også blandt fremmede.