tirsdag den 16. januar 2018

En hjælpende hånd væk fra kanten.

Livet består af så mange forskellige valg. Valg der bringer os i mange retninger, ind imellem også helt ud til kanten. Og når vi står helt derude, hvor al vores energi bruges til bare at holde balancen, kan det være en meget lang og uoverskuelig rejse, at komme tilbage på sikker grund.

Selvom dem der står og kæmper for balancen på kanten oftest ikke taler højt om deres kamp, så ved mange af os det godt, når vi møder én på kanten...
Og hvad gør vi så? Tænker: “Godt det ikke er mig.”, eller “Det er da, deres egen skyld.” Det ville på mange måder være meget nærliggende....

Men uanset hvad der har fået mennesker helt derud, så bliver det på ingen måde nemmere at vende tilbage, hvis andre vender ryggen til.
De der ude på kanten er vores medmennesker - og derfor langt fra uvigtige. De fortjener en hjælpende hånd, så de også kan komme tilbage i sikkerhed.

En hjælpende hånd kan være et smil, en spontan samtale, en invitation ind i fællesskabet - eller helt konkret en hjælpende hånd med praktiske gøremål eller lign.

Lad os stå sammen og hjælpe hinanden til et godt liv for os alle.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar