torsdag den 18. januar 2018

Et spejlsk hus.

Et spejlsk hus... Sådan omtalte en af mine ungdomsvenner for mange år siden mit barndomshjem, fordi vi åbenbart havde mange spejle og i mange størrelser.

Forleden kom jeg til at kigge mig rundt i mit nuværende hjem - der er sørme også en del spejle. Og vi bruger dem alle. Der er spejle, hvor vi kan se os selv tæt på. Der er spejle, hvor vi kan se os selv i fuld figur. Og der er spejle, som vi bruger til at se os selv fra forskellige vinkler i nogle af alle de andre spejle...

Jeg synes egentlig ikke, at det er fordi, at vi er specielt fokuseret på vores udseende. Det handler mere om, at vi gerne vil have et godt forhold til det vi ser - vores egne kroppe.

For i den megen omtale og diskussion der har været omkring "body-shaming", så må vi også kigge indad og spørge os selv, om vi er vores egne allerværste body-shamer?
Undgå du fx spejle fordi, du har bildt dig selv ind, at det du ser i spejlet ikke er et kønt syn? Eller bruger du bevist tiden foran spejle til at hakke på dig selv og den krop, som bærer dig frem i livet?

Uanset hvad - så synes jeg, at hverken du eller din krop har fortjent det. Min opfordring til dig vil derfor være, at du skal gå ud og anskaffe dig en masse spejle. Sæt dem op alle mulige forskellige steder i dit hjem, så du kan nyde synes af dig selv mange gange dagligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar