Mennesker på besøg i vores liv.

Jeg har engang  - et eller andet sted læst eller hørt, at mennesker er i vores liv indtil, de har lært eller givet os det, de kom for... og det er egentlig en meget smuk tanke.
Derfor syntes jeg, at det var interessant at undersøge lidt nærmere, hvor mange mennesker der er gået ind og ud af mit liv gennem årene - og hvad de har givet mig.

Det blev til tur “down memory lane” sammen med gamle fotos af skolekammerater, lærere, gymnastikkammerater og -undervisere, venner, familie, spejdere, studiekammerater, kolleger og mange mange flere. For hvert eneste ansigt jeg kiggede på, prøvede jeg at huske, hvad det var personen havde givet mig. Nogle har givet mig troen på mig selv, og nogle har givet mig troen på mine medmennesker. Nogle har givet mig indsigt i et bestemt emne, og andre i et øjebliks særlige betydning. Nogle har givet mig muligheden for at være alvor, mens andre har givet mig mange timers latter.
Alle har det haft en betydning for den person, jeg er i dag.

Jeg er på ingen måde trist over, at mange af disse mennesker ikke er en de af mit liv nu. Jeg er tilgengæld superglade for, at vores veje har krydset hinanden. Måske vil det ske igen.

Der er selvfølgelig også de mennesker, der i mange år har været en del af mit liv. Og jeg selvom,  at jeg har lært utroligt meget af mine mangeårige venner, er jeg overbevist om, at de stadig har meget at give mig.
Nogle besøg i livet varer længe, fordi de mennesker åbentbart har så meget at give os, at det må tage et helt liv....