I disse dage fejres tusindvis af unge mennesker landet over. Nogle af dem fordi, de har afsluttet eksamener eller uddannelser. Andre fordi de forlader folkeskolen - en velkendt træningsbane for det der venter med ungdomsuddannelserne.
Jeg er i aften klar til at sige farvel til nogle af de skønne unge mennesker, som jeg har haft glæden af at møde hver dag. De skal sendes videre ud i livet med en tale - som forhåbentlig giver dem noget at tænke over og nogle ord, de kan læne sig op af.
Der vil ikke være løftet pegefinger fra min side. Tværtimod vil jeg fortælle dem om alle de ting, de allerede kan. For jeg synes, at mange af vores unge allerede står temmelig meget på tæer for at leve op til vores forventninger. Faktisk ser jeg mange af dem, stå så meget på tæer, at de næsten ikke kan holde balancen.
Og det er vel og mærke en ungdom, som er mere målrettet, mere fokuseret og mindre sløset end deres forældres generation... Alligevel er det som om, at vi ikke er tilfredse med deres indsats.
Jeg ved ikke, hvor vi gik forkert, men det er på tide at komme tilbage på rette spor.
Se nu på de skønne unge mennesker. Se alt det de kan. Anerkend dem for deres forsøg... Lad dem fejle sig fremad. Og sig til dem at de har betydning og værdi - ene og alene fordi de er til!
I stedet for at løfte pegefingeren skal vi løfte hånden til et anerkendende HIGH FIVE.
Velkommen til min blog. Her deler jeg mine tanker om at leve i omsorgsfuld venlighed. Vi er forbundet med hinanden og skal gerne kunne opleve glæde ved at leve sammen, være sammen og udvikle os sammen. Her vil du kunne læse om, hvordan jeg oplever omsorgsfuld venlighed - og forhåbentlig vil det inspirere dig til at bringe det med ind i dit liv. Bloggen kan også følges via Facebook https://www.facebook.com/lonefrankelgoul/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar