Hvad er vores virkelige eksamen?

I dag kan jeg sætte flueben ved endnu en veloverstået eksamen. Det har faktisk været en god og sjov oplevelse. Og nu er jeg jo fortaler for, at vi ikke er et tal, men det jeg kan sige er, at jeg har lært en masse og er blevet klart bedre til min praksis. Hvilket vel er det vigtigste.

Men jeg var nervøs før min eksamen og følte ikke, at jeg havde tid nok til at forbedre mig til den. Den kom til at fylde rigtig meget for mig. Jeg har igennem den sidste uge (mindst) været temmelig besværlig for mine omgivelser. Hvilket på ingen måde har været retfærdigt.

I dag, lige efter at jeg havde modtaget min karakter, ændrede mit humør sig fuldstændigt. Jeg var lettet, kunne grine af min egen dumhed og irriterende måde at være på. Da tænkte jeg, hvor er vi egentlig primitive som mennesker. En forholdsvis lille opgave kan fylde så meget, at jeg kom til at lange ud efter mine omgivelser - og ikke mindste mine nærmeste.

Så måske er min virkelig prøvelse eller eksamen, at jeg sørger for at være ordentlig overfor mine omgivelser - og ikke mindst mine nærmeste, når jeg bliver presset. Hvilken karakter jeg kan hive hjem på den opgave, er på mange måder mere interessant, end den jeg har fået i dag.