Efterskole-karavanen

Der findes en slags karavane, der snorer sig gennem landet to gange om år - i august og i juni. Det er karavanen af biler proppet med teenagers ejendele. Alt det de behøver for at starte deres efterskoleliv (og selvfølgelig det de skal have med hjem igen). Du kan kender bilerne på den obligatoriske cykel, de har hængende bag på.
Indtil august 2016 var jeg slet ikke klar over, at sådan en karavane eksisterede. Lige så lidt som jeg var klar over, at forældre samlede sig fredag og søndag eftermiddage på stationer rundt om i landet for enten at hente deres efterskolebørn eller sende dem retur.

Nu er min yndlingsdatter atter hjemme og er i skrivende stund ved at pakke ud. Derfor varer det nok ikke længe, inden jeg glemmer alt om karavanen og eftermiddagene på stationen. Altså indtil yndlingssønnen skal afsted på efterskole.

Men min lille opdagelse har gjort mig mere bevidst om, at vi som mennesker har mere tilfælles, end vi ofte går rundt og tror. Alle de forældre, jeg har hilst lidt genert på, når jeg skulle sende min datter med toget, har ligesom mig kendt til afsavnet og samtidig glæden ved at have et barn på en efterskole. Om ikke andet så har vi haft det tilfælles.