Har vi forældre mistet vores betydning i mediernes øjne?

I går morges hørte jeg på P1Morgen en diskussion om sammenhængen mellem unges brug af mobiler, og det at de bliver stresset. Ganske interessant. Men journalisten havde valgt at interviewe formanden for Danske Gymnasier, der skulle forklare, hvorfor man ikke bare indførte mobilforbud på gymnasierne.

Jeg vil slet ikke her komme ind på, om det kunne være en god ide eller ej.
Det der undrer mig er, at jeg meget ofte oplever, at hvis der dukker en eller anden samfundsmæssig problematik op, som kan relateres til børn og unge, så skal alle andre end forældrene løse opgaven. Altså bortset fra, når vi som forældre bliver skældt ud over, at vi ikke opdrager vores børn ordentligt.

Hvordan kan det være, at vi som forældre i den grad er blevet en sideprodukt i medierne øjne i forhold til vores børn? Hvorfor er det ikke os, de henvender sig til, når opgaverne med vores børn og unge skal løftes?

Jeg er ganske klar over, at jeg hverken har kompetencer eller ressourcer til at løfte alle opgaverne. Men jeg vil sætte pris på, at min indsats i forhold til mine børn blev værdsat og vurderet  som en vigtig del af deres dannelse.