torsdag den 19. april 2018

Succeshistorier.

Jeg kan rigtig godt lide succeshistorier. Det med at læse om andre, der har gjort noget, de drømte om, er i mine øjne super inspirerede. Og det er uanset om, det handler om at starte eget firma op, skabe noget for andre, tabe sig eller noget helt fjerde.

En af grundene er klart, at jeg bare godt kan lide at glædes på andres vegne. En anden grund er, at jeg synes, det er inspirerede for mit eget liv at læse eller høre om, hvilke udfordringer andre er stødt på - og hvordan de har håndteret dem. Der er noget betryggende i at vide, at forhindringer kan overvindes...

Desværre er det alligevel nogengange sådan, at jeg glemmer, at jeg også kan overvinde forhindringer m.m. Og det er jeg nok ikke alene om...
Derfor fik jeg den idé, at vi alle skulle skrive vores egne succeshistorier ned. Hvis vi nu tænker tilbage på vores liv, så er jeg sikker på, at der er temmelig mange af dem. Nogle virker måske små, mens vi med andre historier godt er klar over deres betydning.

Vores egne succeshistorier kunne vi skrive ned i en fin bog, som vi så kunne tage frem og bliver inspireret og stolte af os selv - igen og igen.  📚📖

Ingen kommentarer:

Send en kommentar