Nogle gange havner jeg på en eller anden måde i selskab med mennesker, som bare ved bedst! Uanset emnet... og når de omtaler andre mennesker, som handler det om andre, der åbentbart ikke er særlig dygtige...
Med andre ord er deres samtaler (som måske nok mest er enetaler, som afløser hinanden) fyldt med kritik af andre og andres måder at være på.
Når jeg havner i sådanne selskaber, så har jeg prøvet i lang tid med at være venlig og lyttende. Men jeg er på mange måder så meget på overarbejde indeni. For jeg synes ikke, andre er tåbelige mennesker, der har til formål at gøre min hverdag mere besværlig. Samtidig vil jeg også gerne se de gode intentioner i de mennesker, som jeg er i selskab med.
I mange år sagde jeg enten ikke noget, eller også “eksploderede” jeg nærmest og langede ud efter folk. Ikke nogle særlige hensigtsmæssige reaktioner.
Så jeg har øvet mig i at forsvare min holdninger om det gode i andre mennesker på en ordentlig måde. Sådan en slags stille venlighed.
Der kan virke meget banalt, men min erfaring har lært mig, at mange ikke kaster sig over den disciplin.
Hvis du ikke vil være i konflikt med dit indre, så lær at italesætte dit positive menneskesyn. Sig det højt - det du tror på. Og være venlig i din måde at sige det på.
Velkommen til min blog. Her deler jeg mine tanker om at leve i omsorgsfuld venlighed. Vi er forbundet med hinanden og skal gerne kunne opleve glæde ved at leve sammen, være sammen og udvikle os sammen. Her vil du kunne læse om, hvordan jeg oplever omsorgsfuld venlighed - og forhåbentlig vil det inspirere dig til at bringe det med ind i dit liv. Bloggen kan også følges via Facebook https://www.facebook.com/lonefrankelgoul/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar