Det skal ku’ mærkes, at du har været her - ikke på præstationer men på relationer...

Alt for mange af os har alt for længe løbet efter præstationer, som kan imponere andre og muligvis også os selv. Og selvom jeg har udført præstationer, som jeg er stolt af, så er de nu engang en temmelig flygtig størrelse... Og de har det med at miste betydning i det øjeblik, de passere gennem vores liv.

Når jeg tænker, at jeg gerne vil have, at andre kan mærke, at jeg har været her - så håber jeg, at de relationer, jeg har med andre, gør så store indtryk, at de mærkes også, når jeg ikke er tilstede. Jeg håber, at noget så enkelt som at støde på bestemte sange, bestemte steder eller bestemte ord, vil få andre til at tænke på mig - og derigennem mærke, hvad vores relation gør ved dem.

Men gode relationer opstår ikke af sig selv. De skal dyrkes, passes på og have tid. Der er ingen opskrift på, hvordan de udvikler sig eller præcis, hvad der skal til. Jeg tror dog på, at gode relationer vokser og udfolder sig, når vi viser den anden, at de har særlig betydning for os - uanset om det sker gennem ugentlige telefonsamtaler, tilfældige men intense møder eller dagevis af samvær...

De gode relationer har det med at vokse i betydning gennem årene - også selvom det kan virke som om, at de er gledet ud i sandet. Når det mærkes, at vi har været her, sker et både nu og her - og gennem de minder vi har delt i livet.

Og når vi alligevel hopper på præstationsræset, så skyldes det måske netop, at de understøttes og formes i de relationer, som kan give præstationerne betydning. I hvertfald hvis vi vil huske og mærke dem.