Jeg forstår det godt - også når du taler pænt.

Jeg har egentlig stor forståelse for, at vi alle kan komme til at dumme os. Blive presset og sige noget vi fortryder - eller på måder vi fortryder...

Jeg synes dog, at det er rigtigt svært at være den, som skal modtage en sur besked leveret i en temmelig kedelig tone. Ikke mindst når jeg føler mig “uskyldig” i forhold til, hvad end den anden er irriteret over.

For jeg forstår faktisk godt alvoren og vigtigheden af det andre gerne vil fortælle mig - også selv når de siger det pænt og roligt. Eller rettere sagt... jeg forstår dem ikke bedre, når de taler ned til mig, kalder mig navne eller gør grin med mig.
Måske ved jeg ikke helt, hvordan den anden opfatter verden, eller hvorfor de reagerer som de gør. Men mød mig med tålmodighed, venlighed og tillid til, at jeg rent faktisk gerne vil forstå - så tror jeg, at vi kan blive bedre sammen.