torsdag den 1. februar 2018

Gå på opdagelse i dine børns interesser.

Jeg er så heldig, at mine to børn har mange forskellige interesser. Nogle har de til fælles med min mand og jeg - hvilket er en helt fantastik ting at kunne dele. Andre har de helt for sig selv.
Og af og til har jeg lidt svært ved at forstå dem. Altså ikke hvorfor mine unger har de bestemte interesser, men selve indholdet, sproget og betydningen af interesserne.

I går skrev om, hvordan vi skal gå på opdagelse i hinandens interesser og finde ligheder. Det skal vi også i vores børns interesser.
Alt for ofte husker vi at være "ordentlige" overfor de mere eller mindre fremmede mennesker, vi møder - mens vi glemmer dem, der er tættest på og har størst betydning for os. Derfor vil jeg gerne slå et slag for, at vi viser oprigtig nysgerrighed overfor vores børn, deres liv og det, der har betydning for dem.

Spørg fx jeres børn til deres yndlingsmusik. Hvad er det, der fascinerer dem ved netop den musik eller kunstner? Eller hvad er det, der undrer dem mest i deres dagligdag? Hvorfor har de egentlig valgt de fritidsinteresser, der har?
Det skal jo ikke være et forhør, men en dykken ned i deres liv.
Forhåbentlig vil du selv lærer noget nyt - og især om dit barn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar