Kærlighed og tid hænger sammen.

Jeg har sagt det før - at for børn staves kærlighed: T-I-D. Men sådan er det vel egentlig også for os voksne...
For at sige til nogle at vi elsker dem, holder af dem, og at de har betydning for os - uden også at bruge tid sammen med dem, er noget tomt.

Det er når vi er sammen - når vi investere tid sammen, at vi mærker betydningen af hinandens selskab og vores gensidige forhold. 

Ofte går vi og ønsker os en masse materielle ting i livet, som vi vel egentlig godt ved ikke har særlig betydning for os. Vi arbejder måske også målrettet for at få de ting. Men har vi så samtidig lige så stor fokus på at få de forhold i livet, som vi for alvor ønsker os?
Det tror jeg desværre ikke. Måske fordi de andre mål er nemmere at overskue, eller måske fordi vi naivt tror, at forhold og kærlighed (også mellem venner) udvikler sig af sig selv.

Men kærlighed og tid hænger uløseligt sammen. Kærlighed får mulighed for at vokse, blive stærk og for at kunne mærkes helt ind i sjælen, hvis vi investere tiden i den sammen med andre.