lørdag den 24. februar 2018

Anerkendelse har virkelig betydning.

I dag havde jeg glæden af at opleve min mand få en fin anerkendelse for sit engagement i frivilligt arbejde gennem flere årtier. Noget jeg blev ganske rørt over.

Vi må nemlig ikke underkende, hvad anerkendelse kan have at betydning - hverken for os personligt eller for vores omgivelser. Prøv bare at tænke på alle de mennesker, som du møder næste dagligt, der gør et eller andet ekstra for andre.

Janteloven skal kastes langt væk, og vi skal i stedet vælte os rundt i begejstring over, alt det som nogle "gider" at gøre. Ikke bare forbi vi så håber, at de gider gøre endnu mere, men fordi de gør en forskel i vores liv. Det er ofte ikke deres enkelte handlinger, men summen af alle de små forskelle.
det bliver tilsammen til noget, som vi vil savne, hvis det var væk.

Derfor skal vi huske at anerkende alt det gode mennesker omkring os gør. For det har større betydning for både dem og os, end vi helt er klar over. Og selv de mest engageret ildsjæle vil få et ekstra boost af vores anerkendelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar