Alt det vi ikke taler om...

Egentlig tror jeg, at de fleste af os går rundt og tumler med tanker om vores ve og vel - som vi aldrig snakker med andre om. Muligvis fordi vi tænker, at vi er de eneste, der oplever den slags - og i hvert fald ikke ønsker at udstille os selv som freaks.

Måske er det også derfor mange af os Googler symptomer og andre "underligheder" for at finde frem til, at det måske ikke er så unormalt endda.
Problematikken er bare, at selvom vi kan møde mange ligesindede på nettet, så får det os ikke til at føles os en del af vores nære fællesskab.

I stedet skulle vi snakke mere om de ting, der virkelig undrer os ved fx vores helbred og vores kroppe, når vi får flere lys i lagkagen. Eller vores oplevelser med jobbets krav eller økonomien - og hvordan vi får det til at hænge sammen.
Og selvom jeg for mit indre blik kan se venindesamtaler, hvor mange emner bliver vendt, så er der stadig noget, som jeg tror aldrig kommer frem i lyset.

Men vi ville nok føle os mere normale og mere som en del af flokken, hvis vi begyndte at tale om det, som vi kun tør Google os frem til...