Jeg er stolt - også selvom det ikke er alle, der ved det...

Jeg har en aftale med mig selv om ikke at fortælle alt muligt om mine børn på de sociale medier. En aftale mine børn også er meget tilfredse med.

Så når jeg går rundt og er enormt stolt over de mennesker, mine børn er, de gode ting de gør i livet, eller det de gør for andre, så siger jeg det kun min familie eller venner og bekendte, hvis jeg rent faktisk møder disse mennesker - på sådan gammeldagsvis...

Hele den tilgang passer mig fint.
Og så når jeg læser om andres fantastiske unger - om alle de ting de er super dygtige til, de måder de udemærker sig på, eller hvordan de lige har gjort et eller andet totalt hverdagsagtig på en ekstra skøn måde, bliver jeg alligevel ramt på, om andre mon tænker, at mine børn ikke er fantastiske, siden jeg ikke “fortæller” om det til alle på de sociale medier. Eller om jeg ikke er stolte af dem.

Jeg ved jo godt, at det bare handler om min egen forfængelighed i forhold til min omverden.
Men hvis nogle skulle være i tvivl, så vil jeg bare sige til jer... At jeg er super stolt af mine unger. 😉