Nej - jeg vil ikke sige undskyld.

Jeg tror ikke, at der er nogen læser af denne blog - eller nogen af dem, som kender mig, der er i tvivl om, at jeg synes, at vi alle skal være ordentlige overfor hinanden, være betænksomme og empatiske samt give en undskyldning, når det er påkrævet... Men jeg vil altså ikke sige undskyld for noget, som overhovedet ikke burde bekymre andre mennesker, eller noget som er helt på sin plads at gøre.

Jeg vil ikke sige undskyld for mit udseende, mine valg i livet, det som jeg står for eller det som jeg siger, fordi jeg oprigtig mener det.

En (i mine øjne) misforstået korrekthed bliver på mange måder påtvunget os - og vores handlemuligheder er i høj grad indskrænket til et niveau, hvor jeg tror, at de fleste oplever, at de bliver kvalt. Vi kan stort set ingenting mere, før vi også lige skal undskylde for det.

Vi skal undskylde, hvis vi i andres øjne ikke passer ind i normen. Det kan være med vores tøj, hår, fritidsinteresser, religion eller noget helt femte.Vi skal forklare os, hvis andre ikke forstår vores valg. Vi må endelig ikke støde nogen eller få dem til at føle, at de ikke forstår os.

Men jeg er træt af det. Jeg gider ikke sige undskyld mere - hverken i mit privatliv eller i mit job. Jeg står for noget. Jeg kan forklarer og forsvarer, det jeg gør. Og hvis andre ikke forstår det - så forklarer jeg det gerne igen, men det bliver uden en undskyldning.