Livets fester

Livet skal fejres!

Det har jeg altid syntes. Nogle mennesker er ikke så glade for at tale om deres alder eller deres fødselsdage. Det er faktisk en skam - for tænk lige over hvad alternativet egentlig er til at blive ældre og have mange fødselsdage...
Jeg håber, at flere vil lære at elske deres alder og deres fødselsdage.

I dag skal jeg sammen med hele min storfamilie - min egen familien, min søster og hendes familie og vores onkler, tanter, fætre, kusiner - fejre min fars 80 års fødselsdag. Derudover kommer hans venner som også er en del af storfamilien.
Jeg glæder mig ikke bare til at fejre min far, som stadig er frisk og rørig - og som jeg tilbringer meget tid sammen med. Jeg glæder mig også til at være sammen med hele storfamilien. For det er mennesker jeg har kendt hele mit liv - og vi ved alle, at vi har et særligt fællesskab sammen.

Men sådanne fællesskab kan godt blive skrøbeligt, hvis der ikke er nogen, som sørger for at holde fast i livets fester - altså sørger for at invitere til større sammenkomster. De er også skrøbeligt, hvis der på den anden side heller ikke er nogen, som sørger for at bakke op om sammenkomsterne og vælge dem til.

I en verden hvor meget er under forandring hele tiden, skaber det tryghed og ro at vide, at familien kan være et fast ståsted. Hvor vi har værdi ene og alene fordi, vi er født (eller gift) ind i familien.

Så lad os fejrer livet sammen med vores familier. Lad os fejrer, at vi har haft endnu et år sammen eller bare at vi har hinanden.