Et års forbedring.

Når man har små børn, så der er ikke svært at se, at det at leve et år gør en verden til forskel for deres kunne og formåen. Når man har store børn og husker at tænke tilbage på sidste år, så bliver man også mindet om deres fremgang. Men hvad med os voksne? Husker vi på vores egen fremgang?

Der er så mange ting, som jeg er blevet dygtigere til i det forgangne år. Så meget jeg bedre kan overskue og håndtere. Jeg har oplevet og levet mig til nye perspektiver.

Men det er som om, at vi voksne glemmer vores egen fremgang. med mindre, den kan måle eller vejes. Og store dele af vores fremgang kan ikke måles - eller vurderes af omverden. Den kan forstås gennem vores egen indsigt. Derfor kan det nemt se ud som om, at vi ikke rykker os.

Vi må dog ikke glemme bruge tid på at se nærmere på, hvordan vi har forbedret os. At bruge tid på at anerkende vores fremskridt. Ikke mindst dem der for alvor har krævet noget af os.
Vi stiller ofte så store forventninger til os selv - og har så travlt, at vi glemme, når vi rent faktisk indfrier forventningerne.