Slå ikke lejr, der hvor du tror, at du er universet centrum...

Når jeg sidder med ro i sindet og er fyldt med et vis overskud - og kigger ud på haven, himlen og  hunden, så ved jeg godt, at der er så ganske få ting i universet, som egentlig handler om mig.

Så ved jeg godt, at hvis jeg fx får en sur mail - så handler det slet ikke om mig. Eller hvad jeg har gjort eller ikke gjort. Det handler om, hvordan afsender vælger at reagere og agere.
Lige så lidt handler ros fra venner om mig - men derimod om hvordan de vælger at omtale situationer  og lign.

Men når jeg ikke har ro og overskud, så synes jeg pludselig, at alle andres reaktioner og handlinger må handle om, hvad de synes om mig, eller det jeg har gjort. Så bliver jeg til universet centrum - i hvert fald i mit eget hovedet.
Og at være universet centrum er temmelig belastende og tungt at bære. Jeg kommer til at analysere enhver lille detalje i en hver lille samtale eller situation. Og det bliver det ikke bedre af... for det er aldrig til min fordel.
Det er ikke et sted at slå lejr. Tanker og følelser skal flyttes et andet sted hen.

Vejen væk er for mig hvile, ro, adspredelse (gerne en bog, der gør mig klogere på mig selv) og en der kan give mig et spark bag i, så jeg kan flytte mig.
Og flytte skal jeg! For universet centrum er ikke gavnlig for nogen af os.